fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otwn

Mandag den 14. februar er det Valentines Dag. Derfor har vi samlet en guide over 11 ting, du kan lave på kærlighedsdagen.

En del af os har efterhånden taget den amerikanske Valentines dag til os, hvor vi fejrer kærligheden.

Valentines dag handler om forkælelse - både af personen du holder af og lige så vigtigt dig selv. Og det kan gøre i Odense. Byen er nemlig fyldt med forkælelser, hvor en del af dem er gratis.

Vi har samlet guide til Valentines Dag med 11 kærestetips…

1. Den lækre kurv.

Lav en kurv med nogle af de lækkerier, som du ved din kæreste elsker. Og som han måske ikke får lov at spise til daglig. Et tip til lækkerijagten kunne være et besøg hos Klingenberg i Vestergade. Butikken har et stort udvalg af forskellige kvalitetsvine, forskellige slags spiritus, smagfulde delikatesser, fyldt chokolade, friskmalet kaffe, te. Du kunne også tag et smut forbi Mortens Chokolade i Brandts. I anledningen af Valentines Dag har chokolademageren lavet en chokoladeæske med et marcipanhjerte, 2 hjertestænger med Baileys og 6 fyldte chokoladehjerter med mango og tonkabønne/viollikør.

2. God mad

Byen er fyldt med vilde madoplevelser uanset om du er til streetfood eller et gourmetmåltid. Hvis I ikke vil spise ude, så kan man faktisk få meget af den gode mad som takeaway.

3. Brætspil

Find brætspillene frem og skru op for hyggen. Mangler du brætspil eller er dem, du har på hylden ikke særlig spændende mere, så kunne I tage daten på Papas Papbar i Sankt Knuds Kirkestræde. Baren er spækket med over 1000 brætspil.

4. Fremtidsplaner

Lav fremtidsplaner sammen. I kan måske begynde at planlægge en forlænget weekend eller noget andet som I gerne vil sammen, når vi er på den anden side.

5. Gavekort

Giv et gavekort på en oplevelse. Enten kan du købe et gavekort på nettet eller du kan designe dit eget gavekort med din egen overraskelse.

6. Kage

Bag en Valentineskage sammen. Du kan evt. finde inspiration hos Odense Marcipans hjemmeside, der i anledningen af Valentines Dag har lavet en hel sektion med Valentines- bagværk. Du kan også hoppe forbi Bagvrk.dk, som den odenseanske kageblogger Lene Tranberg har fyldt med kageopskrifter på lækre Valentines lækkerier. Hun har fx lige fabrikeret et kærestebrev i mørdej.

7. Gavekort

Giv hinanden et klippekort på serviceydelser. Du kan lave et klippekort med x antal gange fodmassage eller madlavning. En oplevelse du også kan give ude i byen. Vidste du fx, at du Klinik Brinckmand’s Body Care på Skibhusvej kan få en chokolademassage, hvor du bliver smurt ind i chokolade fra top til tå.

8. Musik

Skru op for musikken og dans, dans, dans og kom i godt humør. Du kan fyre op for højtalerne hjemme. Men Odense byder faktisk også på musikoplevelser, hvis du altså kan udskyde din kæresteoplevelse til den 15. februar. Fx fyrer den canadiske Ariel Posen op for bluesrytmerne på Dexter den 15. februar. Vil I gerne en tur på dansegulvet, så byder Odense Dansecenter op til pardans på Valentines dag fra klokken 19:40 - 20:30 for nybegyndere.

9. En gåtur

Oplev Odense ved at gå en tur i byen. Oplev Brandts hyggelige atmosfære, ta’ på opdagelse omkring Odense Havn eller gå en romantisk tur ved skovsøen. Odense har mange smukke steder at byde på. Husk en varm kop kaffe i den ene hånd og din kæreste i den anden.

10. Bestil en butler

Ja det kan man faktisk få i Odense. Vi har faktisk en kærlighedsbutler. Love Butler overrasker personen du kan lide med jordbær overtrukket med belgisk chokolade, som de selv producerer. I anledningen af Valentines Dag kan butlerne komme med 3 forskellige kærlighedspakker, hvor butleren også kommer med blomster og hjerteformede balloner.

Ved du, hvad du skal bruge i byen til at lave den perfekte date - men har ikke tid til at hente det, så har Odense skabt en national butlerservice ved navn James, der handler ind i fysiske butikker for dig. Det hele foregår via den gratis app James, som du henter i App Store eller Google Play.

11. Spred kærlighed i hjemmet

Hæng sedler op rundt om i jeres lejlighed med de ting du kan godt li’ ved din kæreste. ‘Du er en god far’, ‘Jeg elsker når du gør…’, ‘Tak fordi du støtter mig, når…‘ eller hvad du nu har på hjerte. Vil du fylde mere kærlighed ind i dit hjem, så findes der mange butikker, der lige nu laver en masse brugskunst i forbindelse med Valentines Dag. Fx har livsstilsbutikken Stila i Skibhuskvarteret flere kærlighedsplakater til væggen, mens butikken Kaj har støbt hjerteformede lys, som du kan finde i deres butik eller på deres webshop.

Det flotte forsidefoto er taget af fotografen Jacob Fredegaard Hansen. Udover at han fotograferer på festivaler, så tager han også rigtig mange billeder af Odense. I februar 2021 fangede han dette "snekys".

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.