fbpx
Magnus Monrad
Journalist på Otwn
19. december 2022

Alexander udvikler bevægelsesspil: Vi have motion på skoleskemaet

artikel
 | 
Del artikel:
Lyt til artikel
Foto af:
otwn

Ingen er vist længere i tvivl om, at motion er en vigtig del af planen, hvis man ønsker at have en sund livsstil. Og skal man have motion ind på livet, kan man lige så godt starte tidligt, og det ønsker Alexander Lund fra SDU at hjælpe med via en ny app.

Mennesker er vanedyr, og hvis der er noget, som er svært at ændre, så er det en vane. For når noget først er en vane, så er det svært at stoppe igen. Derfor er det vigtigt at starte gode vaner og gerne så tidligt som muligt. Derfor har Alexander Lund, der i sommer blev færdig med sin kandidat i Idræt og Sunhed, valgt at udvikle en app, der skal hjælpe folkeskolelærere med nemt at kunne integrere mere bevægelse ind i undervisningen.

Det gør han via sin virksomhed A-Maze. Lige nu sidder han ude i Videnbyen i Cortex Park, hvor han på fuldtid sammen med en udvikler er i gang med at udvikle appen og virksomheden, da han er en de udvalgte i årets Innofounder-vindere.

En af de største udfordringer, som folkeskolelærere landet over sidder med, er forberedelsestid til deres undervisning. Og særligt tid til at tænke innovativt og kreativt, for at undervisningen ikke bliver kedeligt. For lysten og ambitionerne findes derude, men der er ingen værktøjer til at hjælpe dem. Og dét vil Alexander Lund give dem.

- Vi sidder lige nu og udvikler et bevægelsesspil til folkeskoler. Det bliver en app, hvor vi designer udseendet og spillets funktioner, mens lærerne skal indsætte dataen. Vi har forsøgt at gøre det så simpelt som muligt. Læreren går ind på hjemmesiden, opretter spillet, indsætter spørgsmålene man skal svare på for at komme i mål, og så skal børnene bare spille derudaf i timerne, forklarer Alexander Lund til otwn og fortsætter:

- Overordnet set vil vi gerne løse tre udfordringer. Ét er at vi vil have mere bevægelse ind i undervisningen, noget andet er at lærerne ikke føler, at de har de idrætsfaglige kompetencer, og for det tredje er der den generelle mangel på forberedelsestid. Her går appen ind og sætter rammene, mens læreren står for indholdet, der gør at børnene lærer at arbejde sammen, forbedre deres kommunikation, bliver klogere og samtidig bevæger sig.

alexander-lund-amaze-a-maze-otwn
Foto: otwn

Sætter en stopper for kedelige vikartimer året rundt

Mange af os har nok oplevet, at en lærer blev syg, og så kom der en ung vikar ind, som enten sendte os ud på rundboldbanen eller satte en film på for at underholde os indtil den næste time. Men med A-Maze appen vil Alexander sætte en stopper for de kedelige vikartimer uden reelt fagligt indhold.

- Vi kan alle huske glæden, når man så det store TV komme rullende ind i klasselokalet efterfulgt af en ung vikar, der slet ikke var uddannet eller forberedt på at skulle undervise en klasse i et givent emne. Men med A-Maze vil læreren stadig kunne have udfyldt spillet derhjemme, og så er det bare vikarens job at sætte eleverne i gang med spillet, uden det kræver det store indsats fra dem, fortæller Alexander Lund.

alexander-lund-amaze-a-maze-otwn
Foto: otwn

Han drømmer om at A-Maze bliver fast forankret i folkeskoler landet over, og at folkeskoleeleverne kommer til at have appen downloadet på deres telefoner. Og selvom appen nok bedst kan bruges udenfor over store arealer, så kan den også sagtens bruges om vinteren, når det er koldt. Her kræver det blot et ryddet klasselokale, så eleverne kan rende rundt og blive klogere.

- Vi har udviklet en AI, der er så akkurat som muligt. Så når eleven tager et skridt, bevæger figuren i spillet sig. Og når eleven rammer en udfordring, skal de klare opgaven i grupper, og så er det den næste til at gå videre efterfølgende. Her gælder det så også for den første elev at kunne kommunikere til de andre, hvilke skridt der blev taget på banen, siger stifteren og uddyber:

- Lige nu har er vi tæt på en prototype med en fungerende platform, og så har vi nogle skoler, som løbende er kommet med feedback og som gerne vil bruge vores app i deres daglige undervisning. Så det næste stykke tid kommer til at gå med at udvikle appen færdig og samtidig sælge idéen til flere skoler, afslutter Alexander Lund.

Så nu bruger Alexander en del af sin tid på at komme i kontakt med skoler, der kunne være interesserede i at inddrage hans app i deres daglige undervisning på tværs af fag, der ikke naturligt lægger op til bevægelse.

alexander-lund-amaze-a-maze-otwn
Foto: otwn

Spændende relaterede artikler

Fra kaotisk ungdom til nyt album: Efter Tinderbox debuterer Statisk med en sprudlende plade
 | 
Statisk er et sprudlende band i Odense, som du kommer til at se meget mere til i år 2023. De har optrådt på landets store festivaler, været nomineret til en musikpris og udgiver nu deres første plade efterfulgt af en stor Danmarksturné.
GUIDE: Odenses koncerter i februar 2023
 | 
Hvis du mangler et godt overblik over de forskellige koncerter, der spilles i Odense hen over februar-måned, så skal du læse med lige her!
Steffen vil give sundhedsfaglige bedre mulighed for at tage korrekte beslutninger med kunstig intelligens
 | 
HATO Medical Technologies er stiftet af ambulanceredder Steffen Yndal og investor Stefan Johansen for at udvikle teknologier, der skal revolutionere og opdatere den nuværende teknologi inden for måling af hjertesygdomme.
artikel
 | 
HATO Medical Technologies er stiftet af ambulanceredder Steffen Yndal og investor Stefan Johansen for at udvikle teknologier, der skal revolutionere og opdatere den nuværende teknologi inden for måling af hjertesygdomme.