Hun er nemlig virkelig ekstrovert med stort E og lader op i selskab med andre mennesker. Hendes særlige gen gør ikke bare, at hun er god i værtsrollen, - hun trives faktisk i den, og det er blandt andet derfor, hun er utroligt glad for at være eventchef ved Coworking Plus, der årligt holder mere end 30 interne events.
Erfaringen må siges at være på plads og derfor glæder hun sig også til, i Coworking Plus-regi, at løfte en lidt større opgave. Nemlig at stable Ignite, Syddanmarks største iværksætterevent på benene, sammen med Odense Sport og Event og Odense Kommune.
Cecilie Kongstad er 29 år, hun er bosat i Odense C og har en professionsbachelor i International Handel og Markedsføring. Det med at stable events på benene har måske altid ligget i kortene, da hun ofte er initiativtager i hendes egen vennegruppe.
- Jeg kan godt lide at være på og være vært. Det falder mig meget naturligt at tage den type rolle. Så det er helt perfekt, at jeg kan få lov til ikke kun at gøre det i min fritid med mine venner men også på mit arbejde. Jeg elsker at skabe hyggelige og sjove stunder, som gør folk godt tilpasse og skaber gode minder. Så det kan både være en hyggelig aften med mad og gode samtaler og en julefrokost for alle vores coworkers på kontoret, fortæller Cecilie Kongstad til otwn.
- Jeg sætter generelt meget stor pris på at være sammen med andre mennesker og trives godt i et stort coworking space, som det vi har i Coworking Plus, så det er helt perfekt.
Arrangerer Syddanmarks største iværksætterevent
Normalt er hun alene om at arrangere events og arrangementer hos Coworking Plus, men når det kommer til Ignite, sidder hun i en styregruppe med repræsentanter fra de tre hovedarrangører bag eventet, der har ambitioner om at blive Syddanmarks største event for iværksættere.
- Vi sidder repræsentanter fra Odense Kommune, Odense Sport & Event og så Coworking Plus, som er de tre, der er gået sammen om at skabe det her event. Der er jeg den primære aktør fra Coworking Plus, hvor jeg står for en del med partnerskaber og så Odin Award, da det også er det event, der kommer fra vores side af.
Ignite bliver nemlig en sammenslutning af tre store events, der før i tiden har været afholdt hver for sig. Odense Kommunes iværksætteruge hvert år i november, OS&E’s Startup Summit samt Coworking Plus’ Odin Award. Men i år har de tre parter slået sig sammen om ét stort event, der skal have alt det de tre events har hver for sig – men større og med endnu mere.
- Jeg håber, at vi får skabt Syddanmarks største iværksætterevent. Jeg håber, at flere folk vil støtte op om det kæmpe arbejde, vi har lagt for dagen og får fat i en gratis billet til at deltage i løbet af dagen. Det er jo også skabt på baggrund af kommunens vision om at ville have landets bedste by at være iværksætter i, og det vil vi som coworking space meget gerne bakke op om.
- Vi har heldigvis også en god position til at kunne hjælpe til, fordi vi både har et stort sted, hvor vi både har mindre startups og etablerede virksomheder og dermed en masse erfaring med, hvad der er interessant for startups og dem som er lidt længere, siger Cecilie Kongstad til otwn.dk.
Ignite afholdes torsdag den 16. november i Jyske Bank Arena med et storslået program på hovedscenen samt en masse fede sideevents og muligheder for at møde det fynske iværksættermiljø. Du kan købe din billet ved at klikke her.
Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer