fbpx
Lisette Olesen
Journalist på Otwn
22. juli 2022

Energibombe tager firserne ind i fremtiden: Duo vil erobre landets scener med et vildt setup

artikel
 | 
Del artikel:
Lyt til artikel
Foto af:
Hans Kristian Hannibal-Bach

Kender du Recorded Voice fra Odense? Hvis du ikke gør, så kommer du til det. Duoen har netop udgivet en ny sang, og spørger man bandet er nummeret blot startskuddet til et hav af udgivelser samt vilde koncertoplevelser.

Elsker du elektronisk musik og minder fra firserne, så skal du smutte ind på din foretrukne streamingtjeneste og give sangen OhNothing et lyt.

Singlen er netop udgivet af det odenseanske elektroniske duo Recorded Voice, som du kommer til at se meget mere til, idet bandet har vilde oplevelser i støbeskeen.

Recorded Voice har optrådt på de fleste odenseanske scener, hvor de er kendte for at springe en energibombe på scenen. Musikkyndige hoveder vil nok sige, at de blander det organiske med elektroniske, fordi duoens synthmester Andreas affyrer de vildeste elektroniske toner, mens Steffen rocker trommerne med håndkraft. Men som ganske almindelig koncertgænger er det imponerende at opleve, hvordan pokker forsangeren har luft til at spille trommer og synge samtidig. 

recorded-voice-otwn
Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Udover Recorded Voice fyrer op for en elektronisk lydeksplosion på scenen, så bader duoen altid sit publikum i et lysshow i alverdens farver.

Lige nu er Recorded Voice i fuld gang med at lave en masse musik. Derudover planlægger de sammen en kæmpe koncertproduktion til landets spillesteder samt nogle shows til klubber rundt omkring i landet.

Mens vi venter på mere fra Recorded Voice, kan du give OhNothing et lyt. En sang, der er inspireret af den odenseanske søskendeduo OhNothing. Om sangen fortæller bandet.

- Vi oplevede bandet spille et fantastisk liveshow. De groovy analoge synth-lyde som Jesper fra OhNothing præsterede udover scenekanten, ramte os lige i hjertet, og ledte vores tanker tilbage til dengang vi som små drenge oplevede et musikalsk vidunder for første gang. Vi blev særlig inspireret af Jespers måde at håndtere sine basslines, der er en blanding af arpeggiator-lyde og tonerne fra bandet Rage Against The Machines. Det var et finurligt øjeblik, hvor vores musikalske bevidstheder blev udvidet og med den nye inspiration besluttede vi os at skrive singlen OhNothing.

Spændende relaterede artikler

David og Andreas vil skabe verdens bedste omsorgsdag for familier med handicappede børn
 | 
Den 21. marts afholder ildsjælen David Lind Nordby og 1. Viceborgmester Andreas Møller et arrangement for familier med handicap tæt på livet, Verdens Bedste Omsorgsdag.
Dancelikeamonkey rebrandes som DANCE: Fire unge arrangører tager kampen op
 | 
Kom tæt på Odenses vilde kreativitet og bliv klogere på byens blomstrende kulturliv i indslaget Art Of Otwn. Her møder du Odenses kreative sjæle, som lige nu er aktuelle med nye farver, nye toner eller nye oplevelser.
Anonyme anmeldelser på otwn: Connoisseurens Rute og otwn vil fremme Odenses madscene
 | 
Med otwns portrætter og Connoisseurens Rute vil de to medieplatforme sammen skabe bedre rammer for udbredelsen af Odenses madscene.
artikel
 | 
Hvad der i 2018 startede som et hobbyprojekt, endte med at blive en indtil videre 5 år lang jagt på at forstå, hvordan virksomhed kan træffe bedre beslutninger.