fbpx
20. december 2022

Forebygger skader og letter arbejdsbyrden: ROICO vil hjælpe malere

artikel
 | 
Foto: 
Creative Content Agency
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Magnus Monrad
Journalist på Otwn

Håndværkerbranchen er en af de hårdeste brancher rent fysisk derude, hvor arbejdsskader mere er reglen end undtagelsen, og det skyldes mange ting – én af dem vil ROICO gøre noget ved.

Når man flytter fra en lejlighed, så er en del af udflytningen maling af vægge. Det kan man enten bestille professionelle til eller på en potentiel billigere måde gøre selv. Der stod en af stifterne bag ROICO og tog beslutningen om selv at gøre det, da han skulle flytte. Noget der viste sig at tage langt mere tid og være meget hårdere end først kalkuleret.

Særligt den fysisk byrde ved malerarbejdet gjorde stort indtryk på dem, hvorefter de begyndte at lede efter en løsning, der måtte kunne gøre det nemmere. Og de fandt løsningen; en robot.

- Hvis det var så hårdt for os, var det nok også ret hårdt for de professionelle. Og efter en omfattende research-periode kunne vi konkludere, at mange malere lider af rygskader allerede få år inde i deres karriere, hvilket gør, at flere må skifte branche for ikke at ødelægge deres krop, fortæller Tijmen Spiertz til otwn.

tijmen-spiertz-roico-otwn
Foto: ROICO

Han gik derfor sammen med to af sine kammerater og stiftede virksomheden ROICO Solutions. ROICO-holdet er netop nu ved at udvikle en robot, som ikke skal stjæle arbejdet fra maleren, men derimod gøre det lettere for dem at udføre det i samarbejde med robotten.

- Vores vigtigste fokus er at sørge for, at produktiviteten under et maler-job er i top. Så vores robot skal sørge for at tage de hårde og svære steder at male, mens maleren skal fokusere på detaljerne, som måske stadig tager lang tid, men som kræver netop deres ekspertise og erfaring. Robotten maler både vægge og lofter, så maleren ikke kommer til at skulle bebyrde sin krop for meget og forhåbentlig får færre skader og kan arbejde i længere tid, fortæller virksomhedsdirektøren.

Med sig på holdet har han Askarbek Pazylbekov og Antonis Karageorgiou plus en ekstern konsulent. Derudover håber han på, at deres virksomhed kan tiltrække praktikanter fra universitetet, som gerne vil skrive en opgave i forbindelse med det, som ROICO laver. Og missionen er at gøre en forskel for de professionelle malere i Danmark, inden de også begynder at se mod udlandet.

Og inden de er klar til at indtage markedet, skal de også lige være færdige med udviklingen af deres robot. Den har netop overstået fase 1 med den første prototype, og nu er de ved at udvikle nummer 2, der snart er klar til at blive testet, inden de har en beta-løsning klar til sommer.

Derudover er drømmen også at kigge på andre robotløsninger til byggeindustrien, men det ligger længere ude i fremtiden.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
HATO Medical Technologies er stiftet af ambulanceredder Steffen Yndal og investor Stefan Johansen for at udvikle teknologier, der skal revolutionere og opdatere den nuværende teknologi inden for måling af hjertesygdomme.