fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Magnus Monrad
Journalist på Otwn

Caroline Sørensen er gået fra receptionschef til hotelchef på lige under fem år, og hun glæder sig til de næste fem, hvor hun står i spidsen for Hotel Odeon.

Jeg bliver som altid mødt med store smil i receptionen, når jeg går ind ad de automatiske svingdøre på Hotel Odeon. Jeg har efterhånden været til en lille håndfuld møder og også lavet et interview eller seks inde i deres hyggelige lounge.

Jeg skal mødes med hotelchef Caroline Sørensen, som jeg for første gang mødte tilbage i februar. Jeg får et kram og et glas vand. Og så sætter vi os ned i loungens ene hjørne. Med Caroline føles det mere som en hyggelig samtale end et interview.

En tanke strejfer mig, at det kunne være et godt podcastafsnit, hvis bare vi havde optaget det. Som altid sidder jeg, lyttende, mens mine fingre flyver over tastaturet i en fart, der forbavser de fleste. Jeg kan dog berolige dem med, at mine interviews altid er fyldt med stavefejl, fordi jeg umuligt kan nå at taste korrekt i den fart, som de snakker i. Jeg er trods alt ingen superhelt.

Fra stort til endnu større ansvar

Det er nu over 5 år siden, at Hotel Odeon for første gang slog dørene op for offentligheden. Forud for åbningen var der hele tilblivelsen af kvarteret omkring Thomas B. Thriges Gade og en masse timers arbejde blandt dem, der skulle agere det nye, interne team på hotellet. Og én af de personer, der var med fra dag 1, er den nuværende hotelchef, Caroline Sørensen.

Hun startede ud som receptionschef, hvor hun stod for den overordnede koordinering af arbejdet bag receptionen. Dette gjorde hun i tæt samarbejde med Tinna Larsen, der var Hotel Odeons første hotelchef.

- Jeg savner stadig Tinna hver dag. Vi var virkelig ’partners in crime’, og vi havde det virkelig sjovt, mens vi arbejdede sammen. Nu laver hun noget andet, mens jeg ydmygt har takket ja til at tage over for hende som hotelchef, eller som værtinde, hvilket vi internt kalder det, fortæller Caroline Sørensen med et stort smil til mig.

For selvom hun har ansvaret for hotellets daglige drift, og hun har en ledelse, en bestyrelse og et budget, hun skal arbejde efter, så er det værtskabet, der virkelig betyder noget for hende. Det er dér, de ansatte på hotellet skal excellere og yde en bedre service, end hvad man oplever på andre hoteller.

- Det går faktisk rigtig godt. Tilbage i sommer havde vi den bedste omsætning for en juni-måned, som vi har oplevet gennem de sidste 5 år, så det er bare en kæmpe cadeau til holdet herinde, der virkelig har været med til at udvikle hotellet til, hvad det er i dag, fortæller Caroline.

Caroline Sørensen, der er hotelchef på Hotel Odeon - otwn
Foto: Hotel Odeon

Den gode service i højsædet

- Men vi er langt fra i mål. Vi kan hele tiden udvikle os. Vi skal rykke os konstant og se frem mod at yde en bedre service i morgen, end den vi ydede i dag. Der kommer aldrig til at være et facit for, hvad god service og værtskab er, men vi arbejder hver dag for at være på toppen og hele tiden forsøge at give vores gæster en mindeværdig oplevelse, når de besøger os.

En mindeværdig oplevelse, som inkluderer masser af nærvær og sans for detalje, når de kommer til gæsternes forskellige behov. Behov, der altid er differentieret fra person til person, og som betyder, at man altid skal være opmærksom.

Opfattelsen af god service kan være lige så forskellig som folks behov. Derfor går Caroline Sørensen meget op i, at personalet på hotellet, om det er holdet i restauranten, som Meyers ejer, om det er de eksterne rengøringsfolk eller hendes eget personale i receptionen, yder deres bedste og hele tiden føler sig ovenpå, når de er på arbejde.

Finder inspiration i udlandet og gør det til sit eget

Caroline elsker selv at rejse. Portugal, Spanien, Island eller Asien: you name it. Hun har været der. Og hun burger selvsagt turene på at slappe af og holde fri, men hun lægger selvfølgelig også mærke til ting på de hoteller, hun bor på.

- Jeg bruger meget af min tid på at tænke på nye måder, hvor vi kan udvikle os på hotellet i forhold til den service, vi yder. Derfor tager jeg selvfølgelig al den inspiration, jeg kan få fra andre lande og andre slags hoteller, hvor vi derefter arbejder på at gøre det på vores helt egen Hotel Odeon-måde, forklarer Caroline.

Noget af det vigtigste i at lykkes sammen, er kommunikation. Det er vigtigt for Caroline, at hendes kollegaer føler sig hørt, hvis de har udfordringer, og at de føler sig set, når de gør noget godt.

- Det handler for mig om at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor vi kan fortælle hinanden alt, både hvis det er godt eller skidt, og så skal vi sammen finde en løsning, der giver et så godt udfald som muligt. Der er meget frihed under ansvar, og det er vigtigt for mig, at de føler tillid fra mig, så de har det godt på deres arbejde og har lyst til at yde den service, de er blevet ansat til at yde, siger værtinden.

Så imens Caroline har lovet sin ledelse i Odense Sport & Event, som Hotel Odeon er en del af, at hun bliver fem år mere, glæder hun sig til at blive ved med at øge serviceniveauet og fortsat udvikle hotellet i en mere bæredygtig retning. Både ved at tænke i trends og tendenser og ved at tænke i flere grønne alternativer og metoder.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Der er lutter smil og glade dage, når du træder ind i Custom Raw-butikken i Nørregade, og det er lige netop den stemning, som ejeren af butikken, Kasper, gerne vil skabe.