fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Magnus Monrad
Journalist på Otwn

Alt kan gå i stykker, og ofte er det dyrt at reparere eller få noget nyt. Derfor er SDU-startuppen Theta Optical Technologies ved at udvikle en metode til at holde vingerne på vindmøller kørende i længere tid.

Der er mange måder at skabe grøn energi på dem. Én af dem er ved hjælp af vindmøller. De produceres i stor stil i Danmark, men hvad nu hvis vingerne går i stykker? Ja, så kan Theta Optical Technologies måske snart byde ind med en løsning.

De sidder nemlig lige nu og udvikler en kameraløsning, der skal holde øje med vindmøllers vinger og give data til dem, der ejer og producerer dem, for at sørge for, at de ikke går i stykker.

- Vores teknologi byder begrænsninger ved traditionel kamerateknologi, hvor mange millioner data skal analyseres ved et enkelt billede. Dermed kan vi analysere flere punkter langs vingen, og give mere, samt bedre data til analyse af vingen, siger Jakob Olsen.

De bruger små kameraer, og ved hjælp af lyskilder kan de se, hvor meget vingerne eksempelvis vibrerer eller rykker sig i vinden eller under test. Den data, de får ud af det kan videregives til producenterne, så de har mulighed for at lave vinger, der er stærkere og har sværere ved at gå i stykker, selv når det er uvejr.

Senest har de fået hjælp fra andre studerende på SDU til at udvikle en prototype, som Norlys og Innovationsfonden har givet midler til.

Theta Optical Technologies - otwn
Foto: otwn

Drives af erfarne kræfter

Virksomheden drives til dagligt af Jakob Olsen, der er ansat ude på SDU. Han er derfor også igennem SDU Startup Station via SDU RIO, men bruger det meste af sin tid på et kontor i den store TEK-bygning på campus i Odense. Her arbejder han tæt sammen med andre studerende og ham, der fandt på idéen om at kunne monitorere vingerne på vindmøller.

- Opfindelsen er blevet lavet af René Lynge Eriksen og Morten Hartvig, der begge var ansat på Syddansk Universitet. Morten har lang research-erfaring indenfor vindenergi. I den forbindelse var Morten interesseret i en teknologi til at analysere ”udbøjningen” og vridningen af vindmølle-vinger. Sammen med René lagde de deres to hjerner sammen og fandt på ideen, fortæller Jakob.

René har flere års research-erfaring inden for netop denne type løsning, som Theta kommer til at tilbyde, mens Morten er ekspert inden for vindenergi med fokus på producenternes udfordringer. Det er altså et stærkt team, der har dannet fundamentet til virksomheden.

- Vores mål er på sigt at holde vingerne intakt i længere tid og derved sørge for, at de kan indsamle mere grøn energi over længere tid, fortæller Jakob til otwn.dk.

Det er også virksomhedens målsætning at udvide forretningen til andre vingeapplikationer, når de først har færdigudviklet det første produkt.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Der er lutter smil og glade dage, når du træder ind i Custom Raw-butikken i Nørregade, og det er lige netop den stemning, som ejeren af butikken, Kasper, gerne vil skabe.