fbpx
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otown

Guide: 6 Butiksperler i Tarup Center, som du ikke finder andre steder i Odense

Del artikel:

Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.

”Nemt hver dag” Sådan lyder mottoet i Tarup Center. Shoppingcentret i det nordvestlige Odense er kendt for at have det hele, så du kan klare alle hverdagsindkøb på ét sted. Men vidste du, at Tarup Center også er fyldt med perler, som du ikke finder andre steder i Odense.  

Vi har samlet en guide over 6 unikke steder, som er et besøg værd, når du er i Tarup Center.

Hobbii: Fyns største garnmekka

Odense er himmeriget for dig, der elsker at strikke eller at hækle. Butikken Hobbii er nemlig et kæmpe garnmekka, hvor du finder over 100 forskellige farver af bomuldsgarn, et kæmpe udvalg af garntyper, masser af strikkepinde og hæklenåle, gratis opskrifter og meget mere. Butikken i Tarup Center er kendt for at være Fyns største garnbutik, hvor du finder strikke- og hækletøj, der passer til din pengepung – sagt med andre ord: Det er billigt.

Butikkens personale brænder for garn og hækler og strikker selv i fritiden. De er derfor de eksperter i garn og står klar med gode råd til dit næste strikke- eller hækleprojekt.

Udover at være en butik, så er Hobbii Odense også et mødested for kreative mennesker. Hobbii arrangerer nemlig løbende workshops i deres lille hyggelige kreahjørne, hvor du kan lære ny strikke- og hækleskills. Butikken er en del af en landsdækkende kæde, der byder på en masse sjov og spas for garnelskere. Fx kan du parallelt med Tour De France gennemfører forskellige garnetaper med forskellige strikke- og hæklechallenges. Derudover holder Hobbii også garnbingo hver onsdag Hobbii Bingo, hvor du vinde store garnpræmier fra butikken. Så Hobbii Odense er bestemt et besøg værd, hvis du elsker garn og kreative oplevelser.

hobii-tarup-center-otwn
Foto: otwn

Kornbageren: Dessertnørderier, is- specialister og masser af bagværk

Kornbageren i Tarup Center er mere end bare en bager. Ligesom mange andre bagerier har Kornbageren et stort udvalg forskellige rundstykker, brød og kager. De er eksperter i koldhævet brød, hvor deres helt store specialitet er deres manitobabrød med græskar og kartoffel, som du ikke finder andre steder i byen. Men elsker du desserter og søde sager, så skal du virkelig et smut forbi Kornbageren. Det over 60 år gamle bageri har nemlig et kæmpe udvalg af hjemmelavede lækkerier fx hjemmelavet is, flødeboller og veganske søde sager såvel som desserter til glutenallergikere og laktoseintolerante. Og mangler du noget i disken, så laver bagerne det specielt til dig. Kornbageren nørder nemlig desserter og kager fx er en af bagerfolkene uddannet i at lave is.

Udover at bageriet laver kager baseret på dine ønsker og behov, så finder du altid søde unikke overraskelser i bagerbutikken. Da Otwn var forbi Kornbageren, fandt vi en solgul cheesecake i anledning af Tour De France. Men på International Donutdag var dessertdisken fyldt med farvestrålende donuts. Så hvem ved, hvad bageriet mon har bagt af overraskelser i dag.

kornbageren-tarup-center-otwn
Foto: otwn

Slagter Theilgaard: Lokal luksus, Rib Eye fra Amerika og en sød brocolisalat

Elsker du kød, så skal du med garanti et smut forbi Slager Theilgaard i Tarup Center.

Her finder du nemlig en slager som ikke er bange for at fylde køddisken med alverdens lækkerier, som du ikke finder andre steder. En af de helt store specialiteter hos Slagter Theilgaard er deres unikke fedtmarmorerede Rib Eye, der kommer fra helt fra Sydamerika. Derudover er Slager Theilgaard også et af de få slagterbutikker på Fyn, hvor du kan få Limousinekød, som er særligt kendt for at være mør og mager. Limousinekødet kommer fra Humlegården i Odense, der eksperter i opdræt af disse kvæg.

Udover at butikken er fyldt med amerikanske specialiteter og lokal luksus, så finder du masser af salater og andre lækkerier i køledisken – ja sågar desserter. Alt er hjemmelavet, idet Slagter Thielgaard har en mission om, at det skal være nemt for dig at sammensætte et lækkert måltid. Når det kommer til tilbehør til kødet, er er slagterforretningen bl.a. blevet kendt for deres søde brocolisalat med sennep, peanuts og en speciel hjemmelavet dressing.

Foto: otwn

Triumph: Et verdensomspændende undertøjsunivers med en unik kundeservice

145 kvadratmeter fyldt med lingeri, nattøj og badetøj i alverdens farver og afskygninger. Det finder du lige i hjertet af Tarup Center, der huser Fyns største butik med det verdensomspændende undertøjsbrand Triumph. Her kan du gå på opdagelse i Triumph’s store univers af undertøj, hvor kvalitet og komfort kendetegner varerne på hylderne. Triumph’s store udvalg af bøjleløse BH’er et hit i butikken, mens butikkens væg med Triumph- mærket Sloggi også er utrolig populær blandt kunderne.

Farer du vild i lingerijunglen, så er der altid hjælp at hente i butikken. Personalet er nemlig kendt for at yde en  kundeservice, der går udover det sædvanlige. Udover at de hjælper plejehjemsbeboer såvel som handicappede med af finde lingeriløsninger såvel som af- og påklædning i prøverummene, så gør personalet en forskel for brystcancerpatienter ved at finde unikke BH- løsninger med plads til brystproteser. De er altid klar på at hjælpe, og har altid en løsning til dine behov.

Foto: otwn

Hilbert Christiansen Fisk og Vildt: Studenterfisk, fynsk trækplaster og fisk gennem generationer

Fiskehandlere er ikke det, vi har flest af i Odense. Derfor er det også en unikt, at Tarup Center huser Hilbert Christiansen Fisk og Vildt. Du kender måske butikken fra Klaregade, hvor Hilbert Christiansen Fisk og Vildt også ligger. Men butikken i Tarup er særlig specielt, fordi den tiltrækker folk fra hele Fyn.

Fiskeforretningen har været familieejet igennem generationer, og er derfor også fyldt med unikke opskrifter. Her er butikkens fiskefrikadeller, hjemmelavede fiskefars såvel som den hjemmerørte remoulade et studenterkit, som mange bedsteforældre og forældre tager med til de studerende på Sjælland.

Fisken i butikken er fra Kerteminde, mens udvalget er sæsonbetinget og færdigretterne hjemmelavet. Udover at Hilbert Christiansen Fisk og Vildt bygger på gamle familietraditioner, så er disken også fyldt med overrasker fx grillspyd og fisketapas.

Familien Christiansen brænder nemlig for fisk og er opvokset med fisk igennem generationer. Derfor er de også klar til at hjælpe dig, hvis du mangler et godt råd til tilberedning, inspiration til fiskemiddagen eller noget helt tredje om havets spisekammer. De elsker nemlig at give dig oplevelsen af at gå til fiskehandleren, hvor der er tid til en snak om varerne i disken.

Foto: otwn

Center Pubben: Sænk skuldrende, drik en bajer og tænd smøgen 

Center Pub eller i daglig tale Centerpubben er en perle for sig i Tarup Center. For her kan du nemlig ryge i baren, sænke skuldrene og drikke en iskold Odense- pilsner sammen med alle stamkunder.

Centerpubben lige så meget et mødested som et værtshus, og at møde husets stamkunder er ligesom at møde en stor familie, hvor alle kender alle.

Stedet er især populær blandt pensionister, hvilket er forklaringen på, hvorfor pladsen foran pubben er parkeringsplads for rollatorer. Men siden Center Pub blev plantet i Tarup Center i 1972 har pubben været et fyraftenssted, hvor alle er velkomne til en sludder om verdenssituationen, et slag kort og naturligvis en kold pilsner.

Foto: otwn

Mest læste nyheder

 | 
Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.
 | 
Oplev odenseansk kunst på alternativ fynsk festival, hvor mad er en del af billetten og du ikke bliver mast på festivalpladsen.
 | 
Da David Lind Nordby fik en førtidspension som 31-årig, besluttede han sig for at gøre en forskel. I dag samler....
 | 
Hvis du mangler et godt overblik over de forskellige koncerter, der spilles i Odense henover juni-måned, så skal du læse med lige her!

Tags:

Spændende relaterede artikler

 | 
Carl Nielsen Festival hedder Odenses nye festival, som samler verdens bedste musikere på Fyn. På festivalen kan du komme helt tæt på verdensstjernerne, når de rammer Odense Koncerthus, fynske slotte, Kongens Have og Anarkist
 | 
Når et ølbræt bliver for lille, så må man lave et større. Hos BarMalt i Odense blev brættet til Fyns længste. Ølbrættet med 12 øl er blot en ud af et hav af øloplevelser, BarMalt laver for at sætte fokus på fynsk øl.
 | 
Elsker du festivaler, så har Odense med garanti en festival til dig i denne måned. August er nemlig spækket med festivaloplevelser for enhver smag.
artikel
 | 
Trivselsugen er i denne uge tilbage på SDU, hvor arrangørerne fra Syddanske Studerende glæder sig over, at det ikke længere....