fbpx
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otown

Guide: 9 fester til dig, der vil have en anderledes J-dag i Odense.

Del artikel:

J- dag krydret med Metallica, halloween, nullermusik og afrikanske afrobeats. Odense har nogle vilde J-dagsfester, som du ikke finder andre steder.

Skål og glædelig jul. På fredag den 4. november lancerer landets bryggerier deres julebryg. Dette betyder, at der er dømt J- dag i hele Odense. Selvom de fleste værtshuse, klubber og gå-ibyen-steder fejrer det dugfriske juleøl med nissepiger, gratis øl og vildt gode tilbud, så har Odense nogle J- dagsfester, som skiller sig ud fra mængden. Vi har fundet ni fester til dig, der vil have en anderledes J- dag i Odense.

Metallicafan? Så har Odense den perfekte J-dag til dig, hvis du besøger Vognhjulet på Skibhusvej. Foto: Masters of Puppets

Vognhjulet: J- dag som metalfest

Elsker du bandet Metallica, så skal du kigge forbi Vognhjulet på J- dag. Værtshuset Vognhjulet fyrer nemlig op for den helt store Metallica-jam. J-dagen byder på koncert med det fynske Metallica-coverband Masters of Puppets, som fylder Vognhjulet med Metalllicahits som ”Enter Sandman”,”Sad But True” og ”Nothing Else Matters”. Udover at J-dagen på Vognhjulet byder på koncert, så bliver naturligvis også serveret juleøl, når nissepigerne rammer Vognhjulet senere på aftenen. Er du til AC/ DC så bør du måske kigge forbi Vognhjulet i morgen. Her er der nemlig J- DAG- warm up med AC/ DC Claus, der spiller AC/DC-klassikere på værtshuset. Begge koncerter starter 21.30. Du finder Vognhjulet på Skibhusvej 115.

Skrålede du også med på "Op med håret" og "Skub til taget"? Genoplev magien fra nullerne til J- dag på Storms Pakhus. Foto: Storms Pakhus

Storms Pakhus: Nullerfest og 600 gratis snepillerpaller

Når sneen falder, skal der skubbes til taget og håret skal op. På Storms Pakhus kan du fejre J-dag med en kæmpe nullerfest. Storms Pakhus byder nemlig på en hitspækket koncert med Yepha, der indtog nullerne med sange som ”Op med håret”,  og ”Skub til taget”. Derudover bliver der klokken 20.59 uddelt 600 gratis snepillerpaller, som med andre ord er 600 juleøl fra Albani. Udover koncerten med Yepha fyrer husets DJ Rasmus Rudbæk op for alle de kendte toner fra nullerne. Festen på Storms Pakhus starter klokken 20.00. Du finder Storms Pakhus på Lerchesgade 4 ved Odense Havn.

Nicos Bar: Start tidligt med belgisk julebajer

Er du tørstig ved middagstid, så hop forbi Nicos Bar ved Store Gråbrødre Stræde. Det moderne værtshus fyrer nemlig op for J- dag allerede klokken 13.00. Udover at du kan få lækre blålys i baren, så har stedet også Grimbergen nöel, som er en juleøl fra belgiske Grimbergen.

Tipsy Toad: J- dag for craftbeerlovers

Elsker du Craftbeer og specialøl, så kig forbi Tipsy Toad i Vintapperstræde 57. Udover at du naturligvis kan få den klassiske julebryg fra Tuborg, så finder du også julede lækkerier fra odenseanske Coisbo Beer, Gordons, Midtfyns Bryghus og Vocation. Pubben åbner klokken 19.00.

Kender du det odenseanske bryggeri Coisbo Beer? Du kan smage deres julebryg på Tipsy Toad på fredag. Foto: Coisbo Beer
Sådan kunne det se ud, når Afrika rammer J- dag på Kulturmaskinen. Billedet er fra et af de tidligere afrikanske musikevents, som Normaden på Gaden har arrangeret. Foto: Normaden på Gaden.

Frølageret: Jul - dag med afrikanske toner

Sneen falder sammen med afrikanske toner. Det gør den ihvertfald på Kulturmaskinen. For på Frølageret kan du nemlig på fredag fejre J- dag til tonerne af afrikanske afrobeats samt amapiano. Bag dj-pulten finder du nemlig Dj Stylz og Dj Dashi, som fra kl. 20.00 skruer op for de afrikanske rytmer. Den unikke J- dag i maskinen er arrangeret af Nomaden På Gaden samt Rudedon Soundz. Normaden på Gaden er det gamle Paataget, der nu arrangerer koncerter rundt omkring på byens spillesteder. Rudedon Soundz er en odenseansk eventplanlægger, hvis mission er at udbrede afrikansk kultur og musik. Du finder Frølageret i Kulturmaskinen, som ligger i Farvergården 7 ved Brandts Klædefabrik.

Andersens Bodega: Den ultimative sidste J- dag

Ved udgangen af december mister Odense en hyggelig bodega, idet Andersens Bodega lukker. Derfor er fredag den 4. november den ultimative sidste chance for at opleve en hyggelig J-Dag på bodegaen. Tradition tro frigives julebryggen klokken 20.59. Derudover spiller sanger og musiker Kim Dobbelt A op til fest med et hav af hits, mens nisserne fra Tuborg kigger forbi i løbet af aftenen med juleøl.

Husker du Harske Hubbi fra "Polle fra Snave"? Du kan opleve ham til J-dag på Anarkist. Foto: Pressefoto

Anarkist: Harske Hubbi, hotdogs og 24 ølhaner

Anarkist Beer & Foodlab garanterer total i orden musiksmag-smag-smag, når Harske Hubbi varmer op til frigivelsen af juleøllene. Harske Hubbi blev kendt i reklamefilmen Polle Fra Snave og ”Polle Fiction” for tyve år siden. I dag spiller han til festivaler, bryllupper, firmafester og nu også til J- dag på Anarkist. Hubbi tager dig med på en tidsrejse tilbage til firserne, når han fyrer op for dansetonerne bag dj- pulten.

Mens Hubbi sørger for at sætte gang i danserytmerne, så sørger Anarkist for at slukke tørsten. Anarkist har nemlig fyldt deres 24 haner med et stort udvalg af special- og juleøl. Kl 20.59 kommer Albani forbi festen med gratis juleøl til alle. Anakist åbner dørene allerede klokken 12.00, hvor køkkenet drevet af Kong Volmer serverer unikke hotdogs til de sultne. Du finder Anarkist ved Albanigade 20.

Savner du allerede Halloween, så kig forbi Remo Bar på J-Dag. Her finder du en kæmpe halloweenfest. Foto: Pixabay

Remo Bar: (u)hyggelig J- dag

Synes du også, at halloween sluttede alt for tidligt i år? På J-dag spreder (u)hyggen sig på Remo Bar. Værtshuset på Skibhusvej blander nemlig to højtider i én fest - nemlig Halloween og jul På J- dag vil Remo Bar derfor være forvandlet til et horrorhouse fyldt med overraskelser, mens baren skænker juleøl. Du finder Remo Bar på Skibhusvej 159.

Raa Spruthus: Gratis grill, pakker i loftet og sing- along

Byens spruthus har klasket pakker op i loftet, som du kan vinde. For hver gang du bæller en genstand fra baren, må du slå med to terninger. Får du to seksere, må du vælge en pakke fra loftet. I pakkerne finder du alt fra biografbilletter til drinkskort. Udover at spruthuset fejrer julen med et pakkebeklædt loft, så kan du på J- dag skråle med, når sangeren Peter griber mikrofonen og fylder rummet med sing-along-hits. Bliver du sulten, så er der hver fredag gratis grill i spruthuset. Her kan du ganske gratis vælge mad fra husets buffet, grille det og nyde det i gården eller i værtshuset. Omkring klokken 20.30 kommer Tuborg forbi med nisseshow, juleøl og alverdens juleløjer. Du finder Raa Spruthus på Hjallesevej 15.

PSSSST elsker du specialøl, så skal du måske tyvstarte din J-Dag allerede i morgen.

For i morgen er det nemlig ØJ- dag, som er ølentusiasternes J-dag. ØJ-dag blev stiftet i 2003 af Ølbaren.
"Formålet er at skabe opmærksomhed omkring det lidt bedre juleøl, og jo flere der er med, jo bedre kan vi trænge igennem til folk. De danske øldrikkere fortjener at vide at de ikke behøver nøjes med det samme sjap hvert år...”

I Odense bliver ØJ dag bl.a. fejret på Christian Firtal, BarMalt – Det Fynske Ølhus, Carlsens Kvarter og Anarkist.

Mest læste nyheder

 | 
Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.
 | 
Kaffebaren Nelle's har sammen med en gæst givet Odense en gåklub.
 | 
I morgen bliver Vestergade beriget med en ny restaurant. Folkene fra Restaurant Værdsat åbner nemlig ”en fræk lillesøster” ved navn Restaurant Vestergade. Menuen ved byens nye spisested er moderne, skandinavisk og til at betale. En forret, en hovedret og en dessert koster nemlig 215 kroner.
 | 
Hvad der startede som en trang til at genopleve en nostalgisk følelse fra nullerne er i dag blevet til et....

Tags:

Spændende relaterede artikler

 | 
Hvis du mangler et godt overblik over de forskellige koncerter, der spilles i Odense hen over november-måned, så skal du læse med lige her!
 | 
Skal du med din familie til Magiske Dage? Så har vi lavet en festivalguide over aktiviteter, hvor du finder oplevelser for de mindste, skolebørnene, hele familien, teenagerne og de voksne.
 | 
Hvis du mangler et godt overblik over de forskellige koncerter, der spilles i Odense hen over oktober-måned, så skal du læse med lige her!
artikel
 | 
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.