fbpx
Lisette Olesen
Journalist på Otwn
7. december 2022

I 60 år har ildsjæle hjulpet de fattigste med en butik uden prisskilte: Du prutter dig til prisen

artikel
 | 
Del artikel:
Lyt til artikel
Foto af:
Otwn

I 60 år har ildsjæle fra foreningen Svalerne hjulpet de fattigste i Indien og Bangladesh. De driver en særlig genbrugsbutik i Odense, hvor kun 25 % af tingene bærer et prisskilt. Dette betyder, at du prutter dig til prisen. Pengene du giver for genbrugsguldet, hjælper fattige i Indien og Bangladesh.

Når kalenderen siger 2023, har U-landsforeningen Svalerne Odense hjulpet de fattigste i Indien og Bangladesh i 60 år. Ildsjælene står nemlig bag en unik genbrugsbutik i Odense uden prisskilte.

I butikken på Ørstedsgade 20 finder du alt fra retroting og vintagetøj til vinylplader, bøger, brætspil og køkkengrej. Forelsker du dig i noget på hylderne, så prutter du dig simpelthen til prisen sammen med forenings ildsjæle. Pengene du giver for genbrugsguldet går direkte til de fattigste mennesker i Indien og Bangladesh herunder kvinder, jordløse og stammefolk. Pengene sikrer, at disse personer får en bedre hverdag fx via undervisning, retshjælp og aktiviteter, der skaber indkomst.

En af Svalernes frivillige ildsjæle er Bjarne Hansen, der har været en del af foreningen i over 45 år.

- Det jeg godt kan lide ved Svalerne er, at der er meget lidt bureaukrati. Pengene går næsten ubeskåret til Indien og Bangladesh, da landsforeningen med omkring 500 medlemmer kun har en deltidsansat. Ellers arbejder resten frivilligt. Hvert år sender vi omkring 100.000 kroner afsted til Indien og Bangladesh, lyder det fra Bjarne.

Bjarne blev en del af foreningen, da han for 45 år siden var jobsøgende og skulle have tiden til at gå. Efterfølgende er han blevet en slags fast inventar af butikken. Han elsker nemlig den unikke genbrugsbutik, som er fyldt med sjov og spas.

-Vi har det sjovt med kunderne. Kun 25 % procent af tingene er prismærket, så vi bestemmer prisen sammen med kunden. Udover at vi ofte har lotteri og livemusik i butikken, så har vi også perioder med halv pris på ting med bestemte farver eller ting, der begynder med bestemte bogstaver, forklarer han.

Lige nu har Svalerne et tilbud, hvor du kan fylde en pose med julesager for 20 kroner.

Svalerne har åbent onsdag fra kl. 15.00 – 18.00 samt lørdag fra kl. 10.00 – 14.00.

Spændende relaterede artikler

Nektar på REPLAY: Vi har et helt univers klar
 | 
Når otwn og Palm Pictures til juni åbner dørene for vores fællesevent REPLAY, bliver det blandt andet med den lokale rapper Nektar på scenen.
MADMANMAX på REPLAY: Fuld moshpit-vibe, rage og kæmpe energi
 | 
Når otwn og Palm Pictures til juni åbner dørene for vores fællesevent REPLAY, bliver det blandt andet med undergrundsrapperen MADMANMAX på scenen.
Mowgli på REPLAY: Jeg kommer med noget ægte og oldschool
 | 
Når otwn og Palm Pictures til juni åbner dørene for vores fællesevent REPLAY, bliver det blandt andet med rapperen Mowgli på scenen.
artikel
 | 
I Odense findes virksomheden LittleGiants, hvor fire medejere og en række udviklere laver drømme til virkelighed for unge entreprenører med store app-drømme.