fbpx
13. oktober 2022

Kæmpe vintage-marked rammer Odense: Tøjet sælges per kilo

artikel
 | 
Foto: 
Hello Vintage
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otwn

Det populære kilomarked fra Hello Vintage kommer til Odense i weekenden. Her bliver Skt Jørgens Hallen fyldt med med 2,5 tons vintage-lækkerier. Tøjet køber du til kilopris.

Du finder det, vejer det og betaler for den eksakte vægt. Sådan lyder konceptet ved weekendens store vintagemarked. Her køber du vintagetøj som du køber dit bland-selv- slik.

På lørdag bliver Skt Jørgens Hallen fyldt vintagetøj. Du vælger det, du vil have og betaler 300 kroner per kilo, hvor 1 kilo tøj svarer til ca. 4- 6 stykker tøj.

Bag markedet er vintagekonceptet Hello Vintage, som arrangerer kilomarkeder rundt omkring i hele landet. På lørdag rammer Hello Vintage til Odense, hvor de har håndplukket en masse lækkerier til markedsdagen.

Hello Vintage har tidligere afholdt kilo-marked i Odense. Konceptet er så populært, at det vender tilbage til byen. Foto: Hello Vintage

2,5 tons lækkerier

Levi’s jeans, polotrøjer, amerikanske kjoler og meget mere. Sankt Jørgens Hallen bliver på lørdag spækket med lækkerier fra 70-80-90 & 00'erne. Det koster 30 kroner at besøge vintage-mekkaet, hvor der er gratis entré for børn under 12 år. Og når vi skriver vintage-mekka, så er det altså ikke en overdrivelse.

-Vi pakker lastbilerne med flere tons vintagetøj! Vi kører ud i det meste af Danmark 2 gange om året. Her holder vi en FEST med jer og tilbyder alt tøjet per vægt! Det er en VILD og sjov oplevelse at deltage i vores kilo-markeder, fortæller Hello Vintage, der anslår, at Sankt Jørgens Hallen nok kommer til at rumme 2,5 tons vintagefund.

Hello Fresh har indkøbt tøjet efter modens trends og tendenser. Men for at holde prisen nede og skåne miljøet vil noget af tøjet have krøller og enkelte pletter.

Og netop det at skåne miljøet er det helt store formål med Hello Vintage og de store kilomarkeder.

Til dagligt indkøber Hello Vintage genbrugsfund. Udover at du kan fingrene i dem på kilomarkerne, så kan du også købe tøjet på platformen hellovintage.dkFoto: Hello Vintage

Fælles om bæredygtighed på en sjov måde

Bag Hello Vintage er mand og kone Frederik & Louise Trillingsgaard Madsen. Efter have arbejdet ti år i modebranchen startede parret genbrugskonceptet Hello Vintage.

-Vores mission er at udbrede vintagetøj til alle til en pris, hvor alle kan være med, og alle kan udtrykke sig individuelt, fortæller de.

Udover at Frederik og Louise laver kilomarkeder rundt omkring i landet som den i Skt Jørgens hallen, så driver de også det digitale univers hellovintage.dk. Som gratis medlem af platformen kan du deltage i ”online kilo sale” en gang om måneden, hvor der er særlige vintage- tilbud, der bliver solgt efter vægt. Platformen huser også en webshop, hvor du finder vintagefund, som er håndplukket, vasket og stylet af Hello Vintage.

Hello Vintage er skabt for, at vi sammen kan gøre noget godt for miljøet. Men konceptet skal ikke ses som en løftet pegefinger, fortæller parret på hjemmesiden.

-Vi går op i, at alle skal føle sig velkommen og have plads til at udtrykke sig på deres individuelle måde. Vi tror på, at det skal være sjovt at benytte sig af genbrugstøj.

Og sjovt bliver det, når parret fylder Skt Jørgens Hallen med 2, 5 tons genbrugsguld. Markedet starter klokken 12.00 og slutter klokken 16.00

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Der er lutter smil og glade dage, når du træder ind i Custom Raw-butikken i Nørregade, og det er lige netop den stemning, som ejeren af butikken, Kasper, gerne vil skabe.