fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Magnus Monrad
Journalist på Otwn

Kom tæt på Odenses vilde kreativitet og bliv klogere på byens blomstrende kulturliv i indslaget Art Of Otwn. Her møder du Odenses kreative sjæle, som lige nu er aktuelle med nye farver, nye toner eller nye oplevelser.

To gange Emil, Kaspar, Malte og Emmanuel er de fem unge mænd, der står bag bandet ’GOURMET’, som i dag er aktuelle med deres allerførste single. Sangen hedder ”Initialer” og handler om at komme videre fra et forhold, efter at have opført sig som en idiot.

Genren spænder bredt mellem pop, hiphop og RnB og beskrives af bandet selv som laid-back og fyldt med gode vibes.

Bandet drømmer om at spille på en masse festivaler, hvor Heartland her på Fyn er et af målene foruden Rudme Festival, som de tænker har den målgruppe, som deres musik generelt vil ramme.

Med sangen ”Initialer” vil vi…

...sangen handler om at være såret og komme videre i livet. For selvom sorgen altid er der, så lærer man at leve med den og vokser med den. Sorgen bliver mindre og mindre i kontrast til de ting der sker i livet. Og så handler den også om, at man har opført sig som en idiot.

Vi håber at folk hygger sig til den, synger med på den og viber til den fordi de bare godt kan lide den. Vi vil gerne ramme en sommerlyd, som gør at folk drømmer sig hen til et sted der er varmt. Det er en hjerteknuser forklædt som en sommervibe.

Vi startede med at lave musik…

...den kreative proces kommer fra gymnasiet, hvor vi startede med at bruge øvelokaler på de uddannelsesinstitutioner vi nu gik på. Så altså vi har alle sammen lavet musik længe, men GOURMET-projektet begyndte i januar.

Vi kender hinanden på kryds og tværs. Vi prøvede åbne scener af også fandt vi sammen som en større gruppe. Emmanuel skrev tekster derhjemme og spurgte Emil om han ville spille noget bas og så gik det stærkt derfra. Lige nu har vi et ikke-lydisoleret studie imellem 2 metal bands.

Gourmet the band - otwn

Vi laver vores musik…

...vi er alle sammen inspireret af vidt forskellige kunstnere.

Emil E: “King Krule fordi han har en hård, utæmmet lyd og ikke følger normerne inden for musik.”

Malte: “The 1975 (særligt Settle Down), de skaber bare et univers hvor lytteren får lov at sejle rundt i et hav af fløde, samtidig med at man får en genkendelig følelse af forelskelse.”

Emil S: “James Jamerson, fordi han nok er den der har lagt grundlaget for hvordan jeg vil have min lyd som bassist.’’

Kaspar: “Jeff Buckley og alt hvad han laver, han skriver utroligt smukke tekster og udforsker alt fra stille sange til hårdere indie rock.”

Emmanuel: “Drake fordi han er unik og formår at lave musik som rammer på forskellige niveauer. Og så er lyden eksperimenterende.”

Vores musik er den slags…

...det er en higen efter en glad lyd på trods af at det handler om et heartbreak. Selve fortællingen i ‘Initialer’ er det her med at søge fremad på en optimistisk måde. Kort sagt handler det om at udforske sine følelser.

I fremtiden vil vi…

...vi vil bare gerne lave musik, som vi kan opleve noget med og som vi gerne selv vil høre.

Selvom det er svært at sætte et mål på drømme, så vil vi gerne leve af det.

Malte: “Jeg tror der er sådan en jantelovs agtig sky hen over musikere, der lidt fratager dem muligheden for at sige ‘jeg vil gerne leve af det her, jeg vil gerne have muligheden for at komme ud og spille koncerter, fordi det er det jeg elsker, det er det jeg lever og ånder for’ – uden det kommer til at lyde arrogant.’’ –  Emmanuel svarer: "Jeg synes bare, at det er ambitioner’’.

Vi vil egentlig bare gerne lave musik som vi er stolte af.

Hvorfor hedder I Gourmet?

...det er en association til noget fint og lækkert. Nogen der gør noget ekstra ud af det, de laver.

Kaspar: “Jeg elsker reaktionen, når folk spørger, ’hvilken genre spiller I?’ Så svarer jeg ‘pop/hiphop‘ og så spørger de ‘hvad hedder I så?’ Og så svarer jeg ‘GOURMET’ også griner folk altid lidt, fordi det lyder lidt mere raffineret end hvad generne lægger op til, fordi det er lidt flabet på en måde.’’

Gourmet the band - otwn

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Der er lutter smil og glade dage, når du træder ind i Custom Raw-butikken i Nørregade, og det er lige netop den stemning, som ejeren af butikken, Kasper, gerne vil skabe.