fbpx
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otown

Mesterskabet alle vinder: Oplev breakdance og parkour fra hele verden

Del artikel:

Er du til vilde moves og halsbrækkende stunts, så skal du helt sikkert forbi Odense Streethouse denne weekend.

Breakdanseren og parkourudøveren Vinh Quang Nguyen forvandler skaterhallen til en dansesal samt en parkourbane, som alle kan prøve kræfter med. Det er gratis at kigge med såvel som at deltage i festlighederne.

Odense Gathering Jam er et gratis event i Odense, der lokker dansere og parkourudøvere fra hele verden til byen. Uofficielt bliver Odense Gathering Jam kaldt Danmarksmesterskabet i Parkour pga. et kæmpe parkourløb ved Odense Street House. Fælles for alle oplevelserne på dansegulvet og parkourbanen er, at alle er vindere.

Odense Gathering Jam er det største parkour- og breakdanceevent på Fyn. Vinh, der selv dyrker parkour og breakdance, fik idéen til Odense Gathering Jam, da hans parkourtræner stoppede i Odense Streethouse. Træneren var kendt for at lave mange parkourhappenings i skaterhallen. Men selvom træneren forlod hallen, så skulle parkourånden leve videre, mente Vinh. Han vil nemlig gerne have gadeidrætten frem fra sit skjul.

- I Odense er der rigtig mange, som dyrker gadeidræt. De holder til i haller og små grupper rundt omkring i byen. Men til Odense Gathering Jam oplever vi, at de mange aktører samles, fortæller Vinh.

Støttet af Nordea Fonden lavede han derfor et lille odenseansk event, hvor 10 mennesker dyrkede parkour. Da eventet de efterfølgende år samlede flere odenseanere, besluttede han sig for at smide breakdance oveni oplevelsen.

- Jeg købte et ternet gulv, som folk kunne danse på. Efterfølgende er det hele bare vokset. Udover at folk kommer fra hele landet til Odense for at opleve det her, så har vi også gæster og deltagere fra Tyskland, Italien, Japan og Sydamerika, lyder fra Vinh.

Udover at Odense Gathering Jam er støttet af Den Nationale Platform for Gadeidræt, så er eventet også støttet af lokale aktører som Jumping Fun, Shaping New Tomorrow i Odense, Love Butler, Skate House mm.

Se programmet for Odense Gathering Jam her

Mest læste nyheder

 | 
Kaffebaren Nelle's har sammen med en gæst givet Odense en gåklub.
 | 
Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.
 | 
Hvad der startede som en trang til at genopleve en nostalgisk følelse fra nullerne er i dag blevet til et....
 | 
Restaurant Værdsat formerer sig til flere spiseoplevelser i Odense. Men hvad de færreste ved om smørrebrødssuccessen i Kongensgade er, at restauranten hjælper mennesker med specielle udfordringer. Ejeren vil nemlig gerne give tilbage til samfundet, som hjalp ham, da han var plaget af druk og dødsangst.

Tags:

Spændende relaterede artikler

 | 
Muy Thai, eller thaiboksning som flere måske kender det som, er ikke kun for voldsparate folk, men folk som gerne vil kunne forsvare sig selv eller folk som måske ikke interesserer sig for boldspil.
 | 
I 2013 satte Line Nijenkamp strøm til en drøm og åbnede Galleri Nijenkamp i Odense S. Selvom hun aldrig selv har kastet sig over kunsten, har hun altid haft sans for æstetik.
 | 
Jacob Aksglæde har længe udgivet musik under navnet Aksglæde. Men nu er det på tide at stå frem med sit fulde navn og en agenda om at komme tættere på lytterne.
artikel
 | 
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.