fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Magnus Monrad
Journalist på Otwn

Når otwn og Palm Pictures til juni åbner dørene for vores fællesevent REPLAY, bliver det blandt andet med rapperen Mowgli på scenen.

Når du går på Spotify og streamer Mowglis ”Gorilla mentalitet”, ”Jungletur” og ”Topkarakterer”, er det måske svært at forestille sig, at en af hans største drømme er at spille på ABC Beach Party i Grenaa. Ikke desto mindre er han derfra og har hele hans ungdom deltaget til festivalen og drømt om en dag selv at stå på scenen og give den gas.

Mowgli beskriver selv sin musik som hård rap, der er meget aggressivt i den måde, han rapper. I hans tekster skriver og rapper han om historier fra hans eget liv. Sangen ”Topkarakterer” handler eksempelvis om hans skolegang, og sangen ”Jungletur” handler om hvilken retning i livet, han skulle gå efter skolen.

KØB BILLET

- Det meste jeg rapper om, relaterer sig til mit eget liv. Det handler om oplevelser, som jeg selv har haft, og det handler om, hvordan jeg er som person, hvordan jeg er opvokset i samfundet. ”Gorilla mentalitet” handler for eksempel om min egen mentalitet til livet, fortæller Mowgli til otwn.

Derfor kan publikum godt forvente at se en Mowgli, der fylder meget på scenen og giver sig fuldt ud med et energisk show, når han kommer og spiller til REPLAY-eventet, som otwn og Palm Pictures stabler på benene den 3. juni på Frølageret i Odense.

Mowgli kommer til Odense og spiller til REPLAY arrangeret af Palm Pictures og otwn
Foto: Pressefoto

- Det er en fedt med god energi og en god bunke personlighed, når jeg er på scenen. Og så kan folk forvente, at jeg præsterer mit bedste hver gang jeg performer, lyder det fra Mowgli, der fylder 24 år kort inden koncerten.

Har en klar retning

Det er altså en ung rapper, der kommer og optræder. Men ikke så ung, at han ikke har en plan og en retning for sig selv og sin musik. Selvom han har udgivet sange med ICEKIID og Carmon, er han mest tryg i at lave sin egen musik helt alene.

- Jeg ser altid det positive i et samarbejde. Og er man i studiet sammen og hype omkring et beat og en stemning på et nummer, så kan alt gå op i en højere enhed. Derfor kan jeg også godt lide at lave sange med andre. Men jeg har det altid bedst, når jeg er i fuld kontrol over nummeret, hvor det går hen og hvad andet vers byder på af tekst, som jeg har skrevet, forklarer han.

- Jeg har altid lyttet til musik. Jeg har altid fundet musik meget relaterbart til situationer, som jeg har stået i, i mit eget liv. Og det er den slags musik, jeg gerne vil lave. Noget der kommer fra mit eget liv, men som andre kan relatere til og se sig selv i.

Lige nu arbejder Mowgli på mere ny musik med flere forskellige producere og har tilbragt en lille uge i et sommerhus med to producere, nogle venner og sin manager, hvor der har været fuld fokus på musikken, som han med tiden skal udgive.

Men indtil da kan man glæde sig til at høre hans nuværende musik på Frølageret den 3. juni, hvor han spiller sammen med tre andre kunstnere til REPLAY.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Der er lutter smil og glade dage, når du træder ind i Custom Raw-butikken i Nørregade, og det er lige netop den stemning, som ejeren af butikken, Kasper, gerne vil skabe.