fbpx
15. juni 2023

MULTIVERSE – The last Human on Earth (is a circus artist)

artikel
 | 
Foto: 
Cosmin Cirstea
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Maria Hjuler Suhr
Journalist på Otwn

MULTIVERSE er en fortryllende forestilling, der inviterer publikum på en humoristisk og magisk rumrejse, samtidig med at den elegant væver elementer af dystre undertoner om ensomhed og længsel ind i forestillingen.

DYNAMO Circus Festival er i fuld gang på Byens Ø den 14.-17. juni, hvor du kan opleve dansk og international cirkus i verdensklasse. Vores kulturskribenter er til stede for at dække festivalen, som du løbende vil kunne læse om gennem anmeldelser og reportager af programpunkterne. Festivalen fortsætter frem til på lørdag, så skynd jer at tjekke programmet ud på: dynamoworkspace.dk/festival

MULTIVERSE – The last Human on Earth (is a circus artist) er en titel, der antyder en forestilling fyldt med intergalaktiske narrestreger, og den lever op til forventningerne. Især når Marie-Andree Robitaille er den sidste overlevende cirkusartist på jorden.

Marie-Andree leverer en gennemført humoristisk præstation, hvor den simpleste fløjtelyd får en mild latter til at brede sig i salen. Hendes optræden grænser til tider til ren magi, når hun med brugen af pandelamper, brandtæpper og bølgeplast simulerer nogle af rummets smukkeste og mest gådefulde øjeblikke. MULTIVERSE er en sjov og magisk oplevelse, som samtidig formår at behandle vigtige temaer som ensomhed og længsel.

Dynamo Circus Festival 2023, multiverse - otwn
Foto: Cosmin Cirstea

En tur i rummet

Forestillingen MULTIVERSE inviterer publikum på en rumrejse.

Som tilskuer træder du ind i en mørk sal, hvor scenografien kun belyses af en enkelt lysledning på gulvet og artistens pandelamper. Sammen skaber det illusionen af et solsystem, hvor planeter svæver frit rundt i universet. Som tilskuer sidder du i en cirkel og føler dig som vidne til jorden, hvor netop den sidste overlevende står tilbage og indhyller os i universet med en fløjtende hymne.

I løbet af forestillingen simulerer artisten ved hjælp af rekvisitter rummets mange gådefulde og magiske øjeblikke. Som når hun bruger larmende sort bølgeplast til at demonstrere et sort hul. Eller når hun med store armbevægelser svinger stykker af lysende guld- og sølvfarvede brandtæpper og dermed får skabt associationer til mælkevejen.

Fra symbiose til psykose

Forestillingen imponerer visuelt med en simpel brug af rekvisitter, og indeholder derudover et let strejf af humor, som vedvarende får tilskuerne til at grine.

Det ses, da den sidste overlevende lader sig distrahere af en lille lysplet på jorden og begynder en ihærdig jagt for at indfange den. Det virker dog som et evighedsprojekt, når lyspletten er fastgjort hendes egen pande. Tankerne bringes uvilkårligt hen på en kat, som naivt forfølger en laserstråle

Men hvad der først er komisk, udvikler sig langsomt til en næsten manisk besættelse af lyspletten. Forestillingen formår på denne måde at illustrere en skiftende balance mellem en holistisk symbiose og accept af sin ensomme eksistens samt til tider grænsende til ren psykose. Det er et vidne om, hvad der lurer under overfladen.

Dynamo Circus Festival 2023, multiverse - otwn
Foto: Cosmin Cirstea

En ensom dansepartner

Under den humoristiske og visuelt imponerende overflade lurer en dyster undertone af ensomhed og længsel.

Den sidste overlevende former sin egen dansepartner ud af sine lysende brandtæpper. (Som da volleybolden Wilson bliver Chuck Nolands eneste ven i ’Cast Away’). Det er både hjerteskærende og symbolsk for den dybe længsel efter intimitet og forbundethed, som jordens sidste menneske må føle.

MULTIVERSE – The last Human on Earth (is a circus artist) er skabt af svensk-canadiske CirkusPerspektiv / Marie-Andrée Robitaille, og kan opleves igen torsdag 15/6 kl. 15.30 på DYNAMO Circus Festival (NB: Kræver billet).

Maria Hjuler Suhr - DYNAMO x otwn

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Eivind Antonsen Segtnan er uddannet læge fra SDU og har en Ph.d. fra samme sted. Og det var under sin Ph.d., at Eivind fandt på en ny og innovativ måde at kunne teste for sygdomme.