fbpx
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otown

Musikere vil skabe liv på Byens Ø: Brætspil, kolde drikkevarer og koncert på havnen

Del artikel:

Unge fra foreningen MALANI synes, at havnens unge mangler et mødested. Støttet af Odense Kommune laver de på fredag en lounge ved Det Blå Kvarter.

Er du hurtig, kan du i morgen få en gratis cocktail på havnen.

En række af byens unge musikere fyrer nemlig op for en lounge med kolde drikkevarer, et hav af brætspil, gril-hygge og koncerter med nogle af byens spirende musiktalenter.

Du finder loungen ved kunstnerfælleskabet Det Blå Kvarter på Odense Havn på fredag. Her vil der være Happy Hour fra klokken 13 – 14. Udover at der er gratis cocktails til de første 40 gæster, så er der vilde tilbud på drikkevarer i baren.

Musikerne bag loungen er foreningen MALANI. Til dagligt hjælper de unge musikere med at lave musik. Men nu laverde en lounge, fordi de synes, at havnen mangler et samlingspunkt for byens unge. Støttet af Odense Kommune står de bag en række pop-op events på havnen, hvor alle er velkomne.

Oplev nyt musik uden tossefest

Er man til spil, sol, billige bamser og nyt odenseansk musik, så bør man ifølge MALANI kigge forbi Det Blå Kvarter i morgen. Hvem ved, måske du møder morgendagens musikstjerne. MALANI har nemlig spækket eftermiddagen med en række spirende artister fra Odense herunder Issac & Brezzy, Glizzy, TT, Francis, Rasulini og Sankt Thomas.

- Vi giver scenen til de her 6 livenavne, fordi de alle er upcoming artister fra Odense. For os handler det om at gro Odenses musikmiljøet ved at give en scene til spirende musikere, som ellers ikke har mulighed for at få den oplevelse at optræde foran et publikum, fortæller Mark Francis Rushton, der selv optræder i morgen under navnet Francis.

Fredagens lounge er blot én ud af flere events, som foreningen holder på Odense Havn i løbet af sommeren. Fælles for alle events er, at det er hygge og god musik. Selvom der bliver serveret alkohol til arrangementet, så er loungen ikke en drukfest.

- Det er hverken basseralle eller tossefest. Man mødes og lærer hinanden at kende ved at sidde og spille nogle spil uden, at det handler om, at man skal drikke sig i hegnet, lyder det fra Mikke Hammershøj Marcussen, der laver musik under aliaset "Enting"

Udover at have en mission om at udbrede kendskabet til Odenses spirende musikere, så skal Malani Lounge også skabe et fællesskab på havnen.

Kreativt liv til Byens Ø

Idéen til fredagens lounge opstod, da Mikkel boede i en af havnens mange studieboliger. Han oplevede, at selvom der boede et hav af unge mennesker omkring ham, så kendte han ikke de mennesker, der boede lige ved siden af ham.

-  Jeg synes, at det var lidt træls, at der ikke var noget fælles på havnen. Hvis der bliver lavet noget, så er det meget internt, hvor man fester i hvert sit hus. Der sker selvfølgelig en masse ting i byen. Men på havnen er der ikke sted, hvor man samler folk, forklarer Mikkel.

Sammen med vennerne i musikforeningen MALANI blev de enige om at lave en række pop-up events for havnens unge ved Det Blå Kvarter. Events, der skal give Byens Ø et ungt pust.

- Når vi snakker Byens Ø, er der et stort fokus på børn. Men der er mange studieboliger på havnen med en masse unge mennesker, som render rundt hernede. Derfor synes vi, at det er fedt at skabe et fællesskab hernede, lyder det fra Marcus, mens Mark fortsætter

- Ja på den måde kan man jo møde sin nabo, som bor i samme kvarter. Og når loungen er færdig, kan man altid hoppe videre sammen ned i byen.

Udover at møde andre unge mennesker er loungen også stedet, hvor du kan møde mange af byens kreative kræfter. Det Blå Kvarter huser nemlig kulturaktører og kreative ildsjæle. Eks. kunstgruppen Tung Menu, der udstiller ved kvarteret.

MALANIS idé om at lave et mødested for havnens unge og byens kreative kræfter kunne Odense Kommune og Albani Bryggeriet godt lide. Begge har givet foreningen forskellige former for sponsorater til loungen, der starter i morgen kl. 13. Et arrangement alle odenseanere er inviteret til, fortæller MALANI.

- Altså bare fordi vi henvender os til unge, så er alle velkommen. Det er også ligeså sjovt at se en 40-årig spille Beer Pong som en helt ung, lyder det fra Mikkel.

Mest læste nyheder

 | 
Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.
 | 
I morgen bliver Vestergade beriget med en ny restaurant. Folkene fra Restaurant Værdsat åbner nemlig ”en fræk lillesøster” ved navn Restaurant Vestergade. Menuen ved byens nye spisested er moderne, skandinavisk og til at betale. En forret, en hovedret og en dessert koster nemlig 215 kroner.
 | 
Da David Lind Nordby fik en førtidspension som 31-årig, besluttede han sig for at gøre en forskel. I dag samler....
 | 
Oplev odenseansk kunst på alternativ fynsk festival, hvor mad er en del af billetten og du ikke bliver mast på festivalpladsen.

Tags:

Spændende relaterede artikler

 | 
Odense har fået en ny gourmetoplevelse med stjernelækkerier og lokale delikatesser. Lørdag den 1. oktober bliver Vintapperstræde fyldt med østers,....
 | 
Er du til kunsthåndværk og flotte designs? Ja så er det nok værd at lægge vejen forbi Odense havn lørdag....
 | 
Festivalguide over OFF Odense International Filmfestival
artikel
 | 
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.