fbpx
16. februar 2023

Nyt univers hos Ibens Keramik i Overgade

artikel
 | 
Foto: 
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Mie Haapanen
Journalist på Otwn

I slutningen af november sidste år åbnede Iben Søllingvraa fællesskabsbutikken ”Ibens Keramik” i Overgade 22. Modtagelsen af butikken har været fantastisk, og det har givet Iben mod på at give kunderne i Odense endnu mere design og interiør at vælge imellem

I denne uge har Ibens Keramik slået dørene op med nye varer på hylderne. Den internationalt anerkendte glaspuster, Marie Retpen, har nemlig indtaget halvdelen af butikken med sin farverige glaskunst. Marie er lokal kunsthåndværker og mange kender hende måske for hendes krølvaser. Hun har tidligere haft værksted på Glasværket på Odense Havn, der desværre måtte dreje nøglen om sidste efterår. Siden har hun ledt efter både værksted og butik, og nu er hun blevet en del af fællesskabsbutikken i Overgade

- Glas og keramik kan noget sammen, og Maries farveunivers passer utrolig godt til keramikken i butikken. Vi har knoklet for at få butikken til at stå klar til åbningen, og det har krævet lidt at få skabt denne her kombination af vores håndværk. Men det er lykkedes rigtig godt, fortæller Iben

ibens keramik og marie retpen otwn

Træder man ind i butikken fornemmer man straks det univers, som de to kunsthåndværkere har skabt sammen. Der er en rolig atmosfære, og der er kredset om detaljerne. De mange farver og det smukke kunsthåndværk fanger øjet med det samme, og man kan ikke lade være med at gå på opdagelse og blive inspireret. På hylderne finder du unikke kaffekopper, tallerkener, skåle, vaser og andet interiør, der alt sammen er lavet i hånden af enten Iben eller Marie. Ibens stentøjskeramik og Maries glaskunst er forskellige i deres udtryk, men derfor komplimenterer de også hinanden på en fin måde. Begge kunsthåndværkere arbejder med organiske former, der giver deres kreationer et blødt udtryk.  

Kopper og glas – vi giver den gas

Iben og Marie mødte hinanden sidste år i september til et stort designmarked i Odense. Måneden efter var Marie på udkig efter et nyt værksted og butik, mens Iben gerne ville finde en ligeværdig partner til butikken og give plads til endnu mere design. Sådan gik det til, at Ibens Keramik fik en ny kunstner i butikken. Selvom der er kommet nye varer på hylderne, så bliver der ikke ændret på fælleskabsbutikken som koncept. De to kunsthåndværkere deler butikken med fokus på fællesskab og socialt ansvar, og de deles om at få driften i butikken til at fungere

ibens keramik og marie retpen otwn

- Marie har en hær af kvinder, der gerne vil følge med hende og være frivillige i butikken. Butikken har ikke som sådan nogle ansatte, og derfor skal vi i fællesskab sørge for, at der altid er nogle smilende mennesker her, der tager godt imod kunderne, når vi ikke selv er i butikken, fortæller Iben

Iben har sit værksted på Lollandsgade, hvor hun selv laver alt den keramik, du kan finde i butikken og på hendes webshop. Og selvom Marie nu kan vinge ’butik’ af, så leder hun med lys og lygte efter et lokale til sit værksted i Odense eller omegn

- Hvis der er nogen, der kender til et lokale, hvor der er plads til en lokal kunsthåndværker, så send mig et tip. Et gammelt autoværksted, en maskinhal i en baggård eller noget i den stil. Det skal bare være over hundrede kvadratmeter og have plads til en glaspuster, siger Marie

Du kan besøge butikken i Overgade tirsdag til fredag kl. 11:00-17:30 og lørdag kl. 10-14.

ibens keramik og marie retpen otwn

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Eivind Antonsen Segtnan er uddannet læge fra SDU og har en Ph.d. fra samme sted. Og det var under sin Ph.d., at Eivind fandt på en ny og innovativ måde at kunne teste for sygdomme.