fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otwn

Kunne du godt tænke dig at opleve noget nyt og anderledes musik, så skal du med garanti til en Røde Himmel- koncertaften. Nu på lørdag fyrer Røde Himmel op for en koncertaften på Kulturmaskinen, hvor du kan opleve tre spændende bands til fyrre kroner.

Røde Himmel er en gruppe musikentusiaster, som arrangerer koncerter i Odense. Konceptet er lige ud af landevejen: En aften med to- tre koncerter, kolde øl i baren og en entrépris på fyrre kroner.

På lørdag den 15. oktober fyrer Røde Himmel op for en koncertaften på Kulturmaskinen. Her kan du opleve tre danske bands, som er på vej op imod stjernerne og de store scener. Alle bands er håndplukket af Røde Himmel, og formålet med koncerterne er at fremme den alternative musikscene.

Vi kan dog godt garantere, at du ikke vil blive skræmt væk som P3- lytter på lørdag. For aften byder på musik, der passer ind i tidens toner. Derudover vil du også komme på et lille nostalgitrip.

Københavnske Pumps er hovednavnet på lørdag. På torsdag udgiver de en helt ny sang "It Cant Get Loud Enoug", som du garanteret kommer til at opleve live på Kulturmaskinen. Foto: Pressefoto

Anmelderrost, nostalgisk og alternativ

Elsker du pop, 90’erne og elektroniske toner, så er koncertaftenen på lørdag en sand lækkerbisken. Odense får nemlig besøg af popbandet Pumps, indierockerne Kindsight og det alternative musikprojekt G Djeep.

Pumps har tidligere været på turné med det dansksprogede First Flush. Med to anmelderroste koncerter på Spot Festival har de etableret sig som et af de spændende danske popnavne, der er værd at holde øje med i 2022.

Indierockerne Kindsight kombinerer lyden af 90’ernes alternative rock med skandinavisk pop. I foråret udgav bandet debutalbummet “Swedish Punk”, som fik 5 ud af 6 stjerner i musikmagasinet GAFFA efterfulgt af ordene “Her er alt i alt tale om en storartet debutplade.”.

Musikprojektet G Djeep er drømmende rockmusik, som er en blanding af genrerne cloud rap, trap, indie rock, shoegaze og lofi.

Alle koncerterne er støttet af Odense Musikudvalg og Statens Kunstfond, idet Røde Himmel gør et kæmpe arbejde for at skabe opmærksomhed og fremme den alternative musikscene i Odense.

En Røde Himmel- aften består altid af 2- 3 koncerter. Mellem koncerterne er der tid til at drikke en øl og hyggesnakke. Foto: Røde Himmel

Støttet af Staten og kommunen

Røde Himmel startede med, at en gruppe musikentusiaster gjorde det, som mange musikelskere gør. De savnede koncerter med artister, som ikke var på spillestedernes koncertprogram.

Hvor mange musikinteresserede fortaber skuffelsen i gnaven grynteri på de sociale medier eller brok hos venner og bekendte, tog musikentusiasterne tyren ved hornene. Under navnet Røde Himmel arrangerede de koncerterne selv. Det har de gjort i over 6 år, og det har fået både staten og kommunen til at smide støttekroner i projektet.  For musikken er nemlig toner, du ikke kan opleve andre steder i byen eller i Danmark. Fx er koncerten på lørdag med G Djeep artistens første liveperformance.  

Tidligere har Røde Himmel haft en nomadetilværelse i Odense, hvor arrangørerne har lavet koncerter på flere af byens spillesteder. Men igennem længere tid har de holdt til på Kulturmaskinen, hvor lørdagens koncertaften også foregår.

Dørene til Frølageret på Kulturmaskinen åbner klokken 20.00. Koncerten er støttet af Odense Musikudvalg og Statens Kunstfond.

Lidt minder fra koncerten med bandet Quiet Sonia. Foto: Røde Himmel.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Folkene bag Brasserie Bordeaux, Iscafé Nørregade og Ishuset Stige Ø udvider porteføljen med endnu en restaurant på central placering i Odense.