fbpx
Magnus Monrad
Journalist på Otwn
3. april 2023

Odense Metalfest fortsætter i 2023: Programmet er fastsat

artikel
 | 
Del artikel:
Lyt til artikel
Foto af:
Sebastian Dammark

Odense Metalfest slutter programmet for festivalen af med fire navne fra den aflyste ”Death Coast”-festival i Esbjerg og flere udenlandske bands.

- Vi mangler et stort og markant metalarrangement i byen, som både skal tiltrække masser af gæster men også skabe opmærksomhed blandt bookerne og metalbands, som fremover vil huske at booke koncert i Odense fremover, når de skal på tour, lød det fra Jakob Schultz, medarrangør af Odense Metalfest, sidste år forud for den første udgave.

I 2022 kunne folkene bag Odense Metalfest for første gang slå dørene op for den nye festival med fokus på dødsmetal, thrashmetal og hardcore metal. Det var så stor en succes, at de har valgt at fortsætte med at afholde festivalen, og den vender derfor tilbage i oktober 2023. Og nu melder de, at programmet er fuldendt, og det indeholder både danske og udenlandske bands fra Tyskland, Holland og Sverige. To af de danske bands kommer her fra Odense.

Odense Metalfest otwn
Foto: Sebastian Dammark

Det danske metalmiljø er stadig i positiv udvikling, hvilket også hvert år kan ses til Copenhell, og nu byder Odense også ind på en tilbagevendende festival. I Esbjerg har de også en festival, Death Coast, men de måtte desværre aflyse deres festival, som skulle have været afholdt 2.-3. juni. Men her har Odense Metalfest trådt til og hentet fire af deres store navne ind på deres eget program, så de stadig kan opleves i Danmark i år.

- Vi er triste over, at Death Coast er aflyst, men vi er glade for at vi både hjælper dem og publikum ved at kunne overtage bookingerne fire bands fra festivallen, så folk stadig vil kunne opleve disse bands på dansk jord i år, siger Jakob Schultz i en pressemeddelelse.

Odense Metalfest finder sted den 21.-22. oktober senere i år på Musikhuset Posten, og presale-billetter går fra start til 666 kr. Selvfølgelig.

Odense Metalfest otwn

Alle billeder herunder er taget af Sebastian Dammark.

Spændende relaterede artikler

Nektar på REPLAY: Vi har et helt univers klar
 | 
Når otwn og Palm Pictures til juni åbner dørene for vores fællesevent REPLAY, bliver det blandt andet med den lokale rapper Nektar på scenen.
MADMANMAX på REPLAY: Fuld moshpit-vibe, rage og kæmpe energi
 | 
Når otwn og Palm Pictures til juni åbner dørene for vores fællesevent REPLAY, bliver det blandt andet med undergrundsrapperen MADMANMAX på scenen.
Mowgli på REPLAY: Jeg kommer med noget ægte og oldschool
 | 
Når otwn og Palm Pictures til juni åbner dørene for vores fællesevent REPLAY, bliver det blandt andet med rapperen Mowgli på scenen.
artikel
 | 
I Odense findes virksomheden LittleGiants, hvor fire medejere og en række udviklere laver drømme til virkelighed for unge entreprenører med store app-drømme.