fbpx
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otown

Odense skal starte en snackrevolution: Iværksætter laver økologiske snacks med lavt sukker- og fedtindhold

Del artikel:

Dårlig sukkersamvittighed eller fedtflovhed. Du kender sikkert følelsen efter at have kværnet en chokoladebar eller gnasket en pose chips. Du havde travlt og havde bare brug for en snack. Men bagefter besøger den dårlige samvittighed din hjerne med tanker om, at den lille snack var en fedtetsukkerbombe, der nu er i fuld gang med at placere sig på dine sideben.

Denne dårlige snacksamvittighed vil den odenseanske startup gøre til en fortid. Under navnet The Organic Crave Company laver de økologiske snacks med et lavt indhold af sukker og en reduceret mængde fedt.

Du finder deres snacks i bl.a. Føtex og i Bilka samt i Helsam-butikker. Men ifølge The Organic Crave vil du finde i fremtiden finde de lyserøde indpakkede lækkerier i 1000 danske butikker.

The Organic Crave vil nemlig starte en snackrevolution. Bevægelsen starter i Odense. Men i fremtiden vil den omfavne hele verden, fortæller iværksætterne.

Med Fyn som snackhave  

Ligesom Odense er kendt for at være en robot-by, der producerer maskiner til hele verden, så skal Odense og resten af Fyn også være stedet, der laver økologiske bæredygtige snacks med små mængder fedt og sukker. Det fortæller Jeppe og Rafael fra The Organic Crave.

- Fyn bliver ofte kaldt for Danmarks baghave. Vi har så god en jord på Fyn og vi har så mange dygtige fødevareproducenter. Jeg tror på, at fødevarer på Fyn kan blive rigtig stort. Det vil vi gerne være med til at støtte, fortæller Rafael De Souza Andersen.

I fremtiden satser The Organic Crave på, at deres snacks vil kunne blive produceret af fynske råvarer.  Lige nu får de råvarer fra Norden og Europa. Iværksætterne har taget dette valg, da det danske landbrug på nuværende tidspunkter ikke er helt med i forhold til produktionen af bælgfrugter, som iværksætterne laver chips af. Men The Organic Crave prøver at få råvarerne så tæt på Fyn som overhovedet muligt.  

Navnet Crave i The Organic Crave stammer fra det svenskeord ‘at kräva’. Det betyder, ”at kräva” – altså at stille krav og det er præcis, hvad The Organic Crave gør. Faktisk er iværksætterne inspireret af byens mange robotvirksomheder.

- Ligesom en robot løser en udfordring i form af manuelt arbejde som trælse løft mm., så vil vi afhjælpe problemet med fedme, som i løbet af de seneste år er eksploderet globalt, siger Rafael, hvorefter Jeppe tager ordet.

- Altså i den perfekte verden eksisterede vi jo ikke. Hvis folk var snacksulte, så vil de jo tage en banan og en håndfuld nødder. Men i en verden, hvor vi alle har pissetravlt og hele tiden er på farten, så holder den ikke. Vores snacks kan slukke din crave, før du svinger bilen forbi Mc Donalds eller køber en Snickers-bar på tanken, lyder det fra Jeppe, der fortæller, at The Organic Crave er lavet i små potionsstørrelser, så de ikke tager appetitten fra dit hovedmåltid. De tager ”craven” altså ”trangen”.  

The Organic Crave sælger lige nu 2 typer snacks. 2 slags linsehips og 2 forskellige myslibarer. Men i løbet af i år 2021 vil du formentlig kunne købe alt fra kartoffelchips til chokoladebarer fra mærket. Ifølge iværksætterne har de fundet et hul på snackmarkedet, der udfordrer teknisk snilde såvel som lovgivning.  

Snackmysterium og lovbrud  

Når The Organic Crave laver snacks, foregår det med en særlig strategi.  

- Vi finder vores yndlingssnacks. Dem, der gerne giver dig ekstra et par ekstra kiloer på sidebenene. Vi skiller snacken ad for at finde delene. Udover peanuts er der eks. i en snickersbar både chokolade og to slags caramel mm. De dele skal vi finde et sundere alternativ til, lyder det fra Rafael.

Men det at finde frem til de sunde alternativer er en udfordring. For hvordan får du en myslibar til at hænge sammen uden at bruge en sukkerholdig masse til at holde sammen på det hele? Hvordan laver du en karamel uden de to bærende ingredienser fløde og sukker? Og hvad findes der af naturlige økologiske sødemidler, som ikke laver vrøvl med maven?

For hvert produkt The Organic Crave sælger, har de 3 iværksættere brugt et hav af timer i køkkenet, hvor der er blevet eksperimenteret med flere forskellige økologiske råvarer. Udover viden fra produktudvikleren Carl Bjarne Mikkelsen, er The Organic Crave i dialog med forskere fra Teknologisk Institut og DTU for at blive klogere på kemien bag fødevarerne.

I Danmark er der flere bud på brands, der laver snacks uden tilsat sukker. Ifølge de tre iværksættere er de enten sødet med naturlige ingredienser eks. dadler, figner, rosiner mm. eller også er de sødet med kunstigt sødemiddel.  

- Vi er ikke sukker-forskrækket. Vi tilsætter faktisk lidt sukker, da det er en smagsforstærker i vores snacks. Det har været en udfordring at gøre, da ingen i EU laver økologiske snacks på sødemiddel, hvor der er tilsat lidt sukker. Der er simpelthen ikke en lovgivning på området, fortæller Rafael.

Lige nu er The Organic Crave i fuld gang med at producere nye snacks. Udover at man kan købe de økologiske snacks i Sallings Groupsbutikker dvs. Føtex, Bilka mm., så kan man købe dem på webshoppen theorganiccrave.com.

Mest læste nyheder

 | 
Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.
 | 
Oplev odenseansk kunst på alternativ fynsk festival, hvor mad er en del af billetten og du ikke bliver mast på festivalpladsen.
 | 
Da David Lind Nordby fik en førtidspension som 31-årig, besluttede han sig for at gøre en forskel. I dag samler....
 | 
Hvis du mangler et godt overblik over de forskellige koncerter, der spilles i Odense henover juni-måned, så skal du læse med lige her!

Tags:

Spændende relaterede artikler

 | 
Er du træt af hele tiden at skulle sortere dit skrald i 100 forskellige skraldespande og poser? ARIS Robotics arbejder på en robot styret af kunstig intelligens, som kan sortere det for dig direkte på renovationspladsen.
 | 
Fugle der spiser afgrøder og andet godt på marker rundt om i landet er stadig er stødt stigende problem. Og det gamle fugleskræmsel virker ikke længere.
 | 
Efter at have kørt med fuld fart i flere år måtte Mikkel Ibman se sig selv sygemeldt med stress. Det endte dog positivt med en ny hobby, der nu er hans levebrød.
artikel
 | 
Trivselsugen er i denne uge tilbage på SDU, hvor arrangørerne fra Syddanske Studerende glæder sig over, at det ikke længere....