fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otwn

Odense har fået et nyt bankokoncept i vinbaren Salute.

Den nyåbnede vinbar Salute i Overgade laver champagnebanko, portvinsbanko og vinbanko, hvor du kan vinde en masse vinpræmier. Den første vinbanko starter allerede nu på torsdag, hvor du for 195 kroner får 3 spil, 3 plader, et valgfrit glas vin og ikke mindst en masse underholdning fra en af byens største multikunstner.

Er du tilhænger af traditionelle bankospil, skal du holde dig langt væk fra Overgade 25 på torsdag. For Salutes bankospil bliver nemlig styret af byens gøgler og multikunstner Martin Bager Wulff. I Odense er han kendt for at trylle det traditionelle bankospil om til en omgang satirisk underholdning, hvor brikkerne spises, sure mennesker straffes og regler fordrejes.

Plader og kugler er hamrende ligegyldige

- Hvis jeg skulle være bankovært i en bankohal, så vil 80 % af dem, der sidder i hallen dø med et hjertestop, fortæller Martin Bager Wulff.

På torsdag bliver der forhåbentlig ikke brug for førstehjælp, når Salute inviterer til vinbanko. Dog er Salutes Vinbanko langt fra en traditionel bankooplevelse med stilhed, numre i bestemt rækkefølge og præmier til dem med brikkerne placeret på hele pladen eller i snorlige rækker. I stedet kan du måske komme til at skifte sidemand eller vinde præmier selvom du ikke har en eneste række eller fuld plade.

- Dem der giver den gas, hygger sig og har det sjovest til en bankoaften de får præmier. Hvis der sidder nogle og er sure, så får de ingenting. Pladerne og kuglerne er hamrende ligegyldige. Det handler om, at vi er der som et fællesskab. Bankospillet er talerøret mellem os. En icebreaker til en hyggelig aften. Du får noget vin, og så kan alt ske, lyder det fra Martin.

Og når Martin Bager Wulff laver banko, så kan vitterligt alt ske. Til en festival har han fx engang brugt cornflakes som bankobrikker, som folk skulle spise undervejs i spillet.  Han har desuden også lavet bankospil med shots og under covid19 lavede han en slags dyt- banko, hvor over 300 mennesker sad i biler og dyttede hver gang de havde banko. Derfor bliver Salutes vinbanko en helt særlig bankooplevelse.

Et spil for vinelskeren

Bankospillet på torsdag bliver centreret omkring det alle gæsterne kommer til at have i glassene – nemlig vin.

Du kan selv vælge, om du vil have et glas hvidvin, rødvin eller portvin til spillet. Bankospillet vil være fyldt med et hav af vinpræmier – alt fra vinudstyr til gavekort. Derudover bliver det helt store samtaleemne under spillet også vin, selvom Martin Bager Wulff ikke kan afsløre, hvilke jokes, anekdoter, udfordringer mm. han kommer til at affyre under spillet. Èn ting kan han dog garantere.

- Jeg kommer til at være den frække dreng i klassen, der kommer til at provokere lidt under spillet, siger han efterfulgt af et grin.

Martin og bankospil har altid hængt sammen. Han har lavet banko på stadion, Storms Pakhus, Arkaden, kolonihaver, bryllupper, festivaler mm.

Han lavede banko dagen før, at han blev gift. Han arrangerede banko to dage efter skilsmissen. Og han råbte tal op få timer før hans søn blev født. I Odense har han over 400 bankospil om alt fra Harry Potter til sexlegetøj.

Nu inviterer han dig og resten af Odense til en festlig vinbanko i byens nye vinbar Salute, som du finder i Overgade.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.