fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otwn

Søren brænder for at gøre Odense mere tilgængelig for synshandicappede. Han er derfor formand i en forening, der hjælper folk med nedsat syn til et bedre liv og en nemmere hverdag.

Når vi bliver gamle, vil en fjerdedel af os opleve at få problemer med synet. Avisen bliver svære at læse og underteksterne på fjernsynsskærmen sløres. De såkaldte alderspletter er en ud af mange øjensygdomme, der kan give os et nedsat syn. Med et nedsat syn bliver det svært for os at færdes i byen. Vi kan gå ind i skiltene, overse kantstenene og generelt have svært ved at orientere os i byen.

Søren er formand i foreningen, der hjælper over 500 svagtseende i Danmark til en bedre hverdag.

55- årige Søren er med til at gøre Odense tilgængelig for folk, der ser dårlig. Han lever selv med øjensygdommen Retinitis Pigmentosa (kikkertsyn), som gør, at han ser verden, som hvis du skulle anskue den gennem en tragt. Da han ikke er blind, havner han i en gråzone, hvor det er svært at blive hørt og svært at få hjælp. Han driver derfor foreningen Nedsatsyn.dk, der inspirerer synshandicappede til et bedre liv og en nemmere hverdag. Fx holder foreningen på lørdag en kæmpe messe på Borgernes Hus, der sætter fokus på det at leve med et nedsat syn. Men udover dette er Nedsatsyn.dk også med til at gøre Odense mere tilgængelig for synshandicappede. 

Søren har nemlig selv oplevet på egen krop, hvad der sker, når man får et nedsat syn. Byen bliver svære at færdes i, hjælpen bliver svære at få og frustrationerne vokser.

Tasterne såvel som skrifttypen på skærmen er forstørret godt op, så Søren kan se den.

Folk tror, at jeg er skidefuld

-Du kommer nok til at blive blind, siger øjenlægen efter at have undersøgt Sørens øjne.

Beskeden kom som et chok for Søren. Han var 40 år. Igennem flere år har han arbejdet som butikschef i flere hvidevarer butikker. En arbejdsidentitet, der nu blev erstattet med titlen førtidspensionist. Lægen kunne nemlig se, at Søren led af sygdommen Retinitis Pigmentosa (kikkertsyn), som er en progressiv sygdom, hvor synet gradvist svækkes over tid.

-Jeg gik i panik. Jeg følte pludselig, at der var en masse ting, som skulle ordnes, fordi jeg jo snart vil blive blind. Min identitet som butikschef var forsvundet, så jeg vidste ikke rigtig, hvem jeg var. Men jeg fandt jo ud af, at jeg ikke blev blind. I stedet fik jeg et meget nedsat syn, forklarer Søren.

Det nedsatte syn gjorde, at Søren havnede i gråzone, hvor han hverken var blind eller normaltseende.

-Du kan kalde mig en seende blind. I nogle situationer er synet mere begrænset end andre. Det afhænger fx meget af lys og kontraster. Folk tror jo ofte, at jeg er skide fuld, fordi jeg går ind i ting, som jeg ikke ser på min vej, fortæller Søren.

Selvom Søren i dag har fået en blindestok samt en kraftig læselampe, så oplever han, at det er utrolig svært at få hjælp, når man har et nedsat syn. Hvis du fx skal have hjælp fra kommunen, må du kun have en meget lille procentdel af dit syn tilbage.  

Søren har kikkert. Det betyder, at Sørens syn er indskrænket. Billedet er taget af simulerings briller, der giver et indblik i, hvordan en person med kikkertsyn ser verden.

Gråzonen

Det kan godt være, at Søren aldrig kommer til at cykle en tur i skoven eller køre en tur i bilen. Men han valgte ikke at give op, selvom sygdommen gjorde hverdagen bøvlet. 

-Man har en tendens til at se på alle de ting, man ikke kan. I virkeligheden skal man fokusere på det, man kan, siger han.

Søren bruger telefonen som forstørrelsesglas.

Og det gjorde han. På trods af sin sygdom kan Søren stadigvæk bruge sin telefon. Et redskab, der faktisk har vist sig at være Sørens bedste hjælpemiddel. Han bruger en app som oplæser, mens telefonens kamera fungerer som et forstørrelsesglas. Vil han lytte til en podcast eller en lydbog, foregår det via Spotify og Mofibo, som er platforme normaltseende også vil kunne bruge.

-Fordi du er svagtseende, er du med telefonen ikke tvunget til at lytte til de CD’er og kassettebånd som Dansk Blindebibliotek (red. Nota) giver dig til en afspiller. Med telefonens hjælp kan jeg lytte til det samme som en seende, lyder det fra Søren.

Søren fandt nemlig ud af, at telefonen er fyldt med tilgængelighed, som blot skal vækkes. Hvis han skifter baggrundfarven og skriftstørrelsen ud, så kan han navigere rundt i den på samme måde, vi kan. Den åbenbaring vil han gerne lære andre mennesker med et nedsat syn. Han blev derfor underviser på Center, Kommunikations og velfærdsteknologi Synsrådgivningen i Odense. Her oplevede han, at rigtig mange med nedsat syn ikke kunne få den hjælp, de havde brug for, fordi de simpelthen så for godt. Og vil man være med i en synsforening i Danmark, er det også besværligt, fordi mange foreninger enten er rettet imod blindhed eller specifikke øjensygdomme som fx grøn stær. Søren besluttede sig derfor for at starte foreningen Nedsatsyn.dk.   

Det lyse letbanetog

Vi ser dig. Sådan lyder mantraet i foreningen Nedsatsyn.dk.

For at blive medlem af Nedsatsyn.dk, skal du ikke have et specifikt restsyn tilbage eller lide af en bestemt øjensygdom. Faktisk behøver du ikke engang at have et nedsat syn for at være medlem.

Med et medlemskab bliver du en del af et fællesskab, der sætter fokus på det, at leve med et nedsat syn. Til inspirationsaftener deler medlemmerne tips og tricks med hinanden. Til disse aftener er det ikke altid de dyre hjælpemidler, der kommer på banen. Ofte er det simple fifs som lysende tape på haveredskaberne eller lidt farveændring på telefonens display, der gør forskellen i hverdagen.

På hjemmesiden Nedsatsyn.dk laver Søren en masse videoer med tips og tricks, der skal gøre hverdagen lettere for svagtseende.

-Det er tilfredsstillende at se, hvordan folk bruger de tips, vi giver hinanden. Det er fedt at bruge tid på noget, som gør en forskel, forklarer Søren.

Og foreningens forskel finder du ikke kun blandt foreningens medlemmer. Du ser den også i Odense.

Søren og foreningen Nedsatsyn.dk har bestemt farven på letbanen, som i dag triller rundt i Odense.

Det er nemlig ikke tilfældigt, at byens letbanetog er hvide. Farven på togene er noget, som Søren og foreningen Nedsatsyn.dk har været med til at bestemme. For selvom letbanen godt nok havde forskellige blindegrupper med i forhør ift. letbanens udformning, så syntes han, at letbanen manglede at tage hensyn til svagtseende.

-En person med nedsat syn har brug for en høj kontrast i farverne, så tingene er nemmere at se. En blind person har mere brug for nogle taktile elementer, som man kan føle. En blind og en person med et nedsat syn har altså vidt forskellige behov, fortæller Søren.

Søren og Nedsatsyn.dk blev derfor en del af en tilgængelighedsgruppe i forbindelse med byggeriet af letbanen.

-Vi har bestemt togets lyse farve, så man kan se kontrasten i forhold til døre og de forskellige knapper. Derudover har vi haft indflydelse på skrifttyperne i toget, knappernes placering og interiøret i toget, forklarer Søren, der fortæller, at Odense Kommune efterfølgende er begyndt at inddrage foreningen, når de indretter byrummet.  

Letbanen er derfor ikke det eneste i Odense, som Nedsatsyn.dk har gjort mere tilgængelig for personer med synshandicaps.

-Der er en regel om, at skilte skal stå 30 cm fra vejen. Men i Frederiksgade er der så smalt, at skiltene havnede midt i fortovet. Det fik vi ændret, så de i dag står ind i mod husene, lyder det fra Søren.  

Men en ting er, at Nedsatsyn.dk får byrummet til at tage hensyn til svagtseende. Foreningen hjælper også svagtseende med at signalere til byen, at deres syn er udfordret.

Det blå skilt som mange svagtseende går med vs. det gule skilt som Nedsatsyn.dk har lavet

Den gule succes

Mange svagtseende bærer en blå badge. Badgen har en tændstikmand med en blindestok. Under manden står der ”svagtseende”.

-Enten når folk ikke at læse skiltet eller også så tror folk, at man er blind. Manden med stokken er jo et symbol på blindhed. Jeg har selv oplevet, at skiltet giver mig nogle akavede situationer, fordi folk tror, at jeg er blind. Jeg kan jo fx godt se tasterne på dankortautomaten i den rette belysning, fortæller Søren.  

Søren og bestyrelsen besluttede sig derfor for at lave to forskellige gule badges. På den danske udgave står der ”Jeg har NEDSAT SYN”, mens det engelske bærer teksten ” I am visually impaired”. Skiltene er gule og sorte, fordi de for det første er nemme at få øje på. Derudover er den gule farve et signal for synshandicap i mange europæiske lande. Siden foreningen begyndte at lave skiltene i januar 2021, er de blevet til et kæmpe hit for foreningen.

-Vi sælger flere tusinder af dem til folk over hele landet. Jeg kan selv mærke, at folk ser dem. Man kan nærmest se, at øjnene rammer skiltet, når man går på gaden. Efter folk har set skiltet, går de til side. Lige nu arbejder vi på at lave noget træningstøj samt nogle drikkedunke, som folk kan bruge i fitnesscenteret. Det hele handler jo bare om, at vi skal gøre opmærksom på, at personer med et nedsat syn er en overset gruppe i Danmark, som vi bør hjælpe, afslutter Søren.

På lørdag kommer Odense til at have fuldt fokus på synshandicaps. Søren og Nedsatsyn.dk åbner nemlig en kæmpe messe på Borgernes Hus. En messe, hvor du kan blive klogere på et liv som svagtseende. Derudover er Nedsatsyn.dk månedens forening i Storms Pakhus og Borgernes Hus. Dette betyder, at du begge steder kan se en udstilling med foreningen.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.