fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otwn

Blå Kors har åbnet en ny stor genbrugsbutik i Odense, hvor du kan støtte børn og unge i udsatte familier ved at købe og give tøj.

1 -2 elever i hver skoleklasse i Danmark er vokset op i et hjem med misbrug.

Det vil hjælpeorganisationen Blå Kors sætte en stopper for sammen med odenseanerne. Blå Kors har nemlig åbnet en kæmpe genbrugsbutik på Thomas B Thriges Plads 7 i den gamle Bazar Fyn, hvor du kan købe tøj, møbler, nips, malerier og meget mere til billige penge.

Pengene fra salget i butikken går ubeskåret til Blå Kors hjælpearbejde. Butikken bliver drevet af 50 frivillige, der står klar til at give dig gode tilbud, pæne varer og nye events for at hjælpe udsatte børnefamilier og unge i Odense.

Genbrug med trends og kvalitet

Rene farvesorterede kvalitetsvarer uden pletter, huller og andre mangler. Det er er præcis det syn, du møder, når du går ind i Blå Kors genbrug på Thomas B Thriges Plads. Blå Kors går nemlig meget op i at give dig det bedste af det bedste som kunde i genbrugen. Bag kundeoplevelsen er et frivillighold på 50 odenseanere, der dagligt sorterer og sælger tøjet i butikken.

-Vi har et team, vi kalder trendsættere. Det er unge mennesker, der finder outfits, der passer ind i tidens trends for unge. De har en væg i butikken, hvor du kan blive klogere på moden, lyder det fra Kirsten Marie, der fortæller, at det også er de unge, der styrer Blå Kors instagramprofil.

Udover at du kan spotte tidens modetrends på trendvæggen, så er Blå Kors- butikken også stedet, hvor du kan få vurderet dit guld. Butikken kommer nemlig til at afholde en række vurderingsarrangementer, hvor kunder kan komme og få vurderet deres ting. Kirsten Marie er nemlig tidligere vurderingsekspert fra Lauritz.com. Udover at hun er områdeleder for flere Blå Kors-butikker i Danmark, så er hun vurderingsekspert i hjælpeorganisationen.

Det gør en forskel

Siden butikken åbnede for en uge siden, er den blevet utrolig populær. Møblerne bliver solgt lige så hurtigt, som de kommer ind i butikken, mens tøjet bliver revet ned fra bøjlerne.

-Vi havde en seng, som kun nåede at stå i butikken en halv time, før den blev solgt, fortæller Kirsten Marie.

Udover at butikken altid mangler donationer i form af møbler, tøj, ting mm., så mangler Blå Kors også frivillige i butikken.

Blå Kors står bag meget af den gratis rådgivning, der findes til familier, børn og unge, der har det svært. Fx har vi Odense TUBA, der dagligt giver gratis terapi til unge fra hjem med et misbrug. Så er der Familienetværket i byen, som er et pusterum til familier, hvor f.eks. arbejdsløshed, sygdom, dødsfald, skilsmisse eller noget helt andet har gjort kraftigt indhug i de voksnes personlige ressourcer. På Fyn findes der Barnets Blå Hus i Svendborg, som er et gratis behandlings- og støttetilbud for børn, unge og deres familier, der har særlige udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug i familien.

Blå Kors butikken i Odense har åbent mandag – fredag fra kl. 10.00 - 17.00. Om tirsdagen lukker genbrugen først kl. 19.00, mens den om lørdagen lukker klokken 14.00. Udover at du kan støtte Blå Kors arbejde som kunde i butikken, så kan du også donere tøj og ting til butikken.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Trivselsugen er i denne uge tilbage på SDU, hvor arrangørerne fra Syddanske Studerende glæder sig over, at det ikke længere....