fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Magnus Monrad
Journalist på Otwn

21-årige Jakob Junker Jeppesen har længe drømt om at blive iværksætter, og nu er han snart klar til at lancere sit første produkt i virksomheden MyEpi.

Det er ikke alle seje iværksættere i Odense, der kommer herfra. Men Odense er så attraktiv en by for iværksættere, at de gerne flytter hertil for at starte og drive deres virksomheder. Det gælder eksempelvis for Jakob Junker Jeppesen, der har rykket teltpælene op fra Frederikshavn og er flyttet til vores skønne by for at prøve lykken med sin virksomhed MyEpi.

Jakob blev allerede interesseret i iværksætteri, da han gik i 7. klasse i folkeskolen, hvor han deltog til et foredrag med iværksætter og serieinvestor Jesper Buch. Det gav blod på tanden for at lave noget, man synes var sjovt, som man havde ejerskab over og som gjorde, at man kunne leve sit liv, som man ønskede.

Derfor startede han også et mindre cateringfirma, da han gik på efterskole, hvor ham og en ven tog ud og lavede mad til arrangementer. Jakob selv stod mest for forretningsdelen med salg, hvorefter hans ven stod for at lave maden. Den ven er i dag med på det danske kokkelandshold, så det må have været noget lækkert mad, de lavede dengang.

Efter Jakob afsluttede efterskolen, startede han på HHX. Her havde han valgt en innovativ linje, hvor man på 2. år skulle lege med tanken om at starte sin egen virksomhed. Efter at have brainstormet mange potentielle forretningsidéer, kom de frem til et problem, som Jakob havde haft størstedelen af sit liv.

- Jeg blev diagnosticeret med epilepsi i 2017 og i flere år haft mange problemer med epileptiske anfald. Den største frygt i en familie, hvor epilepsi er en del af hverdagen, er at personen med diagnosen får et anfald, mens de er alene, hvor ingen kan hjælpe dem. Det kan i grove tilfælde føre til, at personen dør. Så vi besluttede os for at starte MyEpi, der skulle være en app til Apple Watch hvor den registrerer ens sundhedsdata fra uret og kan fortælle pårørende, hvis personen med epilepsi har et anfald, fortæller Jakob Junker Jeppesen til otwn.

De deltog i mange forskellige konkurrencer med forretningsidéen, hvor de på skolen endte med at vinde, og i flere konkurrencer både lokalt, regionalt og nationalt endte de højt oppe, dog uden at vinde. Da Jakob og hans venner fra studiet blev studenter i sommeren 2021, var Jakob dog den eneste, der stadig havde lyst til at fortsætte med virksomheden.

Siden Jakob blev student i 2021 er der sket meget med MyEpi. En af de seneste beslutninger, Jakob har truffet både på personligt og professionelt plan, har været at flytte til Odense. Det primære formål med flytningen har været at flytte tættere på MyEpi’s fire nye partnere, der holder til i kontorlokaler nede på havnen.

myepi-otwn
Foto: MyEpi

Fra idé til beta test til go-to-market

Selvom MyEpi har andre konkurrenter på det globale marked, er der på nuværende tidspunkt kun én anden dansk udbyder, der løser en af de samme udfordringer for målgruppen, som MyEpi gør. Forskellen er, at MyEpi er en softwareløsning i form af en app, der kan downloades til hverdagsteknologiske produkter, som mange danskere allerede har på armen eller i lommen.

- Lige nu har vi fokus på at færdigudvikle den første version af MyEpi, der kan downloades i App Store. Men vi har allerede adskillige ting på tegnebrættet til, hvordan vi videreudvikler appen med forskellige nye funktioner. Vi vil gerne være dem, som folk tænker på, når man har epilepsi tæt på livet, forklarer Jakob Junker Jeppesen.

Jakob er altså gået fra at have en idé til nu at have startet en forretning, hvor produktet i øjeblikket et i test-mode. Det betyder at han har udvalgt en passende målgruppe, som tester produktet og kommer med feedback.

Når feedbacken er blevet behandlet, tager han det til efterretning og begynder at færdiggøre appen til at blive udgivet til offentligheden. Det kræver dog lidt tid og kompetencer, som kan være svære at få fat i. Derfor har han valgt at søge flere fondsmidler og puljer, der kan give ham adgang til at få den rette hjælp til at udvikle og udgive appen i sidste ende.

- For ganske nylig har vi modtaget midler, der gerne skulle kunne dække alle udviklings- og designaktiviteter frem til det første endelige go-to-market produkt, der kan lanceres og downloades i App Store. Vores håb for lanceringen af MyEpi, er at kunne hjælpe så mange familier med epilepsi tæt på livet til en mere sikker og rolig hverdag som muligt, siger Jakob Junker Jeppesen til otwn.dk.

Nu glæder Jakob og resten af holdet, der hjælper MyEpi, sig bare til at få produktet ud til brugerne, så han kan fortsætte, drive og udvikle sit virksomhed.

myepi-otwn
Foto: MyEpi

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.