fbpx
Skrevet af:
Louise Møller
Journalist på Otown

Ryk træningen udenfor: 10 træningstips i Odense

Del artikel:

Mange af os starter januar ud med at have fokus på de gode vaner i forhold til vores kost og til at få træning implementeret i vores hverdag. Men de nuværende coronarestriktioner sætter dog nemt en begrænsning for vores muligheder for at træne indendørs.

Men hvad så med at rykke din træning udendørs? Her får du masser af frisk luft, naturen har ingen åbne og lukketider og du skal ikke vise coronapas!

Vi har lavet en liste til dig med inspiration hvor og hvordan du kan træne udendørs rundt om i Odense, så du kan få gang i de nye vaner med at bevæge dig.

Listen er opdelt i 2; dels udendørs træningsfællesskaber med instruktør og holdtræning mod betaling og dels en oversigt over udendørs træningsfaciliteter i Odense, hvor du kan træne på egen hånd.

Udendørs træningsfællesskaber med instruktør (mod betaling)

UrbanRUN&WALK

Et træningsfællesskab for kvinder med undervisning af uddannede instruktører. Der er fokus på puls, interval, styrke, leg og makkertræning til både gangere og løbere og alle kan være med.

Der er 12 forskellige hold på forskellige lokationer rundt om i Odense i løbet af ugen.

Mulighed for gratis prøvetime.

Pris: 129 kr. pr. måned for 1 ugentlig træning og 179 kr. for fri træning på alle hold.

OCR Odense

OCR står for Obstacle Course Racing, som på dansk kaldes forhindringsløb. Træningen foregår ved, at du løberen distance, hvor du undervejs skal forcere forskellige forhindringer, så du får brug for både din hurtighed, teknik og styrke.

OCR har 7 forskelligetræningshold i løbet af ugen og du tilmelder dig via deres hjemmeside.

OCR Odense træner f.eks. på Stige Ø, Odense Universitets multibane, Snapindskovens forhindringsbane og Byens Ø, så det er mulighed for at træne både til lands og i vand og ujævnt terræn. Alle kan være med uanset om man er nybegynder eller i god form.

OCR tilbyder både medlemskaber og klippekort og du kan også vælge 1 x træning for at prøve træningen. OCR er iøvrigt en familievenlig form for træning, da børn over 6 år også kan være med.

Pris: 349 kr. pr. måned.

Running Now

Et træningsfællesskab, der tilbyder forskellige former for udendørs træning som løbeskole, løbehold, senior/strong walk og styrketræning.

Træningen starter ved Vaffelhuset ved Skovsøen, Skovallén 99, Odense

Mulighed for gratis prøvetime.

Pris: 239 kr. pr. måned for 1 ugentlig træning og 299 kr. for fri træning på alle hold.

Fysio bootcamp

Et træningsfælleskab med 8 ugers bootcamps med 2 ugentlige træninger og med undervisning af uddannede fysioterapeuter. Fysio Bootcamp har bootcamps 3 steder i Odense: Skovsøen, Munke mose og Roesskovparken.

Fysio Bootcamp tilbyder også andre typer af træning samt online træningsforløb. Se flere priser, hold og tilmelding på deres hjemmeside.

Mulighed for gratis prøvetræning.

Pris: 1887 kr for et 8 ugers bootcamp forløb.

Udendørs træningsfaciliteter til fri afbenyttelse

På kortet kan du se, hvor byens udendørs fitnesspladser er placeret. Her kan du træne kvit og frit.  

Udendørs Norwell fitnesspladser

Her er der opsat forskellige motionsredskaber og fitnesspladserne byder på forskellige udendørs træningsredskaber til træning af hele kroppen.

Du træner med din egen kropsvægt og de forskellige redskaber har fokus på styrke, balance og smidighed. De fleste af stederne er redskaberne størrelsesmæssigt for voksne. Pladserne fungerer som et godt stop til udstrækning og styrkeøvelser på din løberute.

Du finder de udendørs fitnesspladser f.eks. ved Munke Mose, Hunderupskolen på Sdr. Boulevard, Højstruplund bag Snorresvej 5-11, Odense Gymnastik- & Atletikstadion, Odense Isstadion, Påskestræde, Skovsøen, Skt. Jørgens Engen mm.

Fitnessplads ved Hollufgård

Her kan du træne med organiske ’maskiner’, som er lavet af skovens materialer. Du bruger din egen kropsvægt, når du laver de forskellige øvelser.

Bolbro bevægelsespark

Ved Bolbro Hallen finder du en lege og fitnesspark samt en skaterrampe. Pladsen kan bruges af både større børn og voksne og selve fitnessområdet har mange multifunktionelle træningsfaciliteter, hvor du kan træne hele kroppen.

Byens Ø med street fitness, parkour, crossfit og træning bars

Byens Ø lever op til byens motto om at ’lege er at leve’. Du kan udfolde dig fysisk med de opsatte motionsredskaber og der er mulighed for masser af selvtræning med stress fitness, cross fit, parkour, beach volley og en lille fodboldbane.  

Du kan også spille minigolf, paddle tennis eller udfordre vennerne til en kamp hos Fodboldfabrikken; alle 3 dog mod betaling.

SDU Atletikstadion – innovativ atletik og bevægelsesstation

Her er der løbebaner, kunstige bakker og forhindringer, parkour samt udstyr til styrketræning lige som du kan prøve kræfter med diverse former for atletik. Banen er oplyst om aftenen, hvilket gør det til et ideelt sted at træne selvom det er mørkt.

Stige Ø – en forhindringsbane

Et rekreativt område i smuk natur og rolige omgivelse. Her finder du en forhindringsbane med 16 forskellige øvelser, hvis du søger nye udfordringer. Og stedet er ideelt til at køre mountainbike lige som du kan køre på rulleskøjter, skateboard og rulleski på den 1 km lange asfaltbane.

Fitness og forhindringsbane ved Fodboldlegeland

I tilknytning til Næsby Boldklubs Fodboldlegeland er der opsat motionsredskaber og lavet en forhindringsbane. Her finder du forskellige udendørs træningsredskaber til at træne kredsløb, styrke og balance.

Der er også en forhindringsbane med gummiunderlag. Forhindringerne består blandt andet af redskaber, man skal kravle over og under, zig-zag-løb, armgang, balanceøvelser m.v.

3 gode råd til din udendørs træning

Tænk i lag på lag træningstøj, så kan du nemlig tage et lag af eller på afhængig af om du har det for varmt eller koldt.  

Invester i et par gode, varme og vindtætte handsker, da du holder varmen længere, når du ikke fryser dine fingre.

Har du svært ved at komme afsted selv? Så træn sammen med en ven. Men husk at nøjes med at holde meget korte snakkepauser undervejs og få træningen kørt af, så I ikke bliver kolde og stive.

Og husk at træning i naturen frigiver lykkehormoner.

God fornøjelse med din udendørs træning.

Har vi glemt dit udendørs trænings spot, så giv os endelig et praj, så det kan komme med på listen.

Mest læste nyheder

 | 
Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.
 | 
I morgen bliver Vestergade beriget med en ny restaurant. Folkene fra Restaurant Værdsat åbner nemlig ”en fræk lillesøster” ved navn Restaurant Vestergade. Menuen ved byens nye spisested er moderne, skandinavisk og til at betale. En forret, en hovedret og en dessert koster nemlig 215 kroner.
 | 
Da David Lind Nordby fik en førtidspension som 31-årig, besluttede han sig for at gøre en forskel. I dag samler....
 | 
Oplev odenseansk kunst på alternativ fynsk festival, hvor mad er en del af billetten og du ikke bliver mast på festivalpladsen.

Tags:

Spændende relaterede artikler

 | 
Hvis du mangler et godt overblik over de forskellige koncerter, der spilles i Odense hen over oktober-måned, så skal du læse med lige her!
 | 
Hvis du mangler et godt overblik over de forskellige koncerter, der spilles i Odense hen over september-måned, så skal du læse med lige her!
 | 
Elsker du festivaler, så har Odense med garanti en festival til dig i denne måned. September byder nemlig på festivaloplevelser for enhver smag. Tjek listen ud herunder.
artikel
 | 
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.