fbpx
9. august 2022

SDU-virksomhed skal skræmme fugle med droner

artikel
 | 
Foto: 
Naust Robotics
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Magnus Monrad
Journalist på Otwn

Fugle der spiser afgrøder og andet godt på marker rundt om i landet er stadig er stødt stigende problem. Og det gamle fugleskræmsel virker ikke længere.

Men det gør droner måske? En virksomhed der udspringer fra studerende på SDU har nemlig sat sig for at udvikle en drone, der kan flyve rundt ude på markerne og skræmme fugle væk – som efter planen skal ske helt automatisk.

De nuværende droneløsninger skal nemlig styres manuelt, men her kigger de på at skabe en platform, hvorfra dronen selv kan lette, flyve rundt og lande på igen.

- Populationen af fugle stiger meget for tiden, og de er for kloge til at blive snydt af de traditionelle fugleskræmsler. Derfor er der brug for noget nyt, og her passer droner rigtig godt ind. Der findes allerede nogle droneløsninger, men de skal styres af en person, og vores skal lette, flyve og lande automatisk, og så skal den også lave lyde, der skræmmer fuglene væk, fortæller Guifré Vidal, der er medstifter i virksomheden til otwn.

Udover larm og lyde skal dronen med tiden også have et kamera på, hvorfra der skal analyseres på fuglenes adfærd, men primært bruges til at tage billederne af markerne, som i sidste ende kan give vigtige indsigter til landmændene samt for dronens adfærd fremadrettet.

naust-robotics-otwn
Foto: Naust Robotics

Startet af udenlandske studerende

Guifré kom til Danmark fra Spanien for tre år siden for at studere på SDU. Han er netop ved at afslutte sin bachelor og har samtidig været med til at starte virksomheden Naust Robotics. Han sidder mest med forretningsudvikling, salg og markedsføring, mens virksomhedens to andre medstiftere, Balázs Megyeri og Antonio González Rot har mere styr på den tekniske udvikling af dronerne.

Det var oprindelige Balázs, der kom på idéen med at bruge droner som fugleskræmsler, en dag hvor han sad og snakkede med sin far om problemet med fugle, der spiste afgrøder på marken. Så da han samtidig var ved at uddanne sig inden for droneteknologi og udvikling, brugte han det til at starte virksomheden sammen med Guifré og Antonio.

Droner er på det seneste blevet meget populært i Odense. Så meget at der har samlet sig en drone klynge lidt uden for byen. Og det har Naust Robotics udnyttet til at drive deres virksomhed derfra for også at drage nytte af den erfaring, der allerede er derude blandt andre dronevirksomheder.

- Mange andre virksomheder går efter de store markeder og de store virksomheder, hvor vi ser et potentiale hos de mindre virksomheder og gårde inden for landbruget. Derfor håber vi at kunne udvikle et produkt, som løbende bliver bedre i takt med, at både vi og landmændene får noget ud af al den data, som vi gerne vil samle ind via et kamera på vores drone-fugleskræmsel, fortæller Guifré Vidal.

Naust Robotics regner med først at træde ind på det danske marked og senere kigge mod udlandet. Guifré er heller ikke afvisende over for at kigge på andre brancher end landbruget for mulige droneløsninger i fremtiden.

naust-robotics-otwn
Foto: Naust Robotics

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.