fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Magnus Monrad
Journalist på Otwn

Rasmus og Martin vil med deres virksomhed Hydrosafe gøre arbejdet for landmænd nemmere, når landmanden skal forbinde maskiner via hydrauliske slanger til deres traktor.

Man skal måske arbejde inden for landbruget for helt at forstå, hvad det er virksomheden Hydrosafe laver. 24-årige Rasmus Bahne Hyldal, der er uddannet civilingeniør fra SDU i Odense har nemlig sammen med sin partner, 25-årige Martin Bjerregaard Jensen, der er uddannet maskinmester fra SIMAC i Svendborg, startet en virksomhed, hvor de gør det nemmere for landmænd at til- og frakoble maskinredskaber til traktorer.

For flere landmænd er det nemlig et dagligt problem at skulle til- og frakoble redskaberne til deres traktorer. På et redskab kan der være alt fra 1 til 12 hydraulikslanger, som skal tilsluttes traktoren. Hydraulikslangerne er glatte, og der er ingen markeringen, som viser hvilket af de mange udtag bagpå traktoren slangerne skal i. Derudover er det et meget støvet miljø, som også betyder, at hydraulikkoblingerne skal rengøres hver gang de monteres i traktoren, for at undgå nedbrud forsaget af støv og snavs. Noget som Hydrosafe-stifterne er meget opmærksomme på.

- Lige nu er der mange produkter, som kun fokuserer på de enkelte problemer, hvor vores produkt samler alle disse funktioner i ét produkt. Vi vil gøre hydraulikkoblingerne frie for støv, så de ikke skal rengøres, nemmere at identificere og håndtere, fortæller Rasmus Hyldal til otwn og fortsætter:

- Vi vil være det smarte valg, fordi vores produkt er så simpelt og samtidig forlænger levetiden på hydraulikkoblingen og på den måde også er den billigere løsning med tiden. Derudover stopper vi fuldstændig oliespild i marken og samtidig en stor del af den normale Co2-udledning.

Hydrosafe går altså på en mere bæredygtig måde ind og gør disse hydraulikslanger nemme at identificere og håndtere, på de mange forskellige redskaber, så landmændene ikke skal bruge en masse tid på det. Derudover søger Hydrosafe for, med deres produkt, at landmanden ikke længere skal rengøre de hydrauliske lynkoblinger inden montering, hvilket gør det helt optimalt for de støvede miljøer, som traktorerne og redskaberne bruges i.

Læs også: Robotlegetøj til børn skal skabe ligestilling blandt ingeniører

Foto: Hydrosafe - produktbillede

Har vundet flere priser

Hydrosafes produkt startede ud med færre funktioner og vandt allerede dengang blandt andet i 2020 Danmarksmesterskabet i entreprenørskab for studerende og gik videre til Europamesterskabet. Dertil har de fået tredjepladsen til Innovationsprisen 2021 hos VIA University College og prisen som bedste startup 2021 ved SDU’s Startup Night.

- Vi har deltaget i alt, hvad vi kan komme til, hvor vi har været så heldige at nå ret langt og også modtage flere præmiebeløb, fonde og legater med tiden, som har været med til, at vi nu begge to arbejder fuldtid hos Hydrosafe, forklarer Rasmus Hyldal.

De to unge mænd er også godt klar over, at de ikke arbejder med det mest sexede produkt, og at det måske ikke er alle, der forstår det. Men de er begge meget inspirerede af processen omkring udviklingen af deres produkt, og de brænder begge to for at løse de problemer, som flere landmænd står med i deres daglige arbejde. Derfor har de også flere produkter på tapetet til at udvide deres produktportefølje i fremtiden.

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Trivselsugen er i denne uge tilbage på SDU, hvor arrangørerne fra Syddanske Studerende glæder sig over, at det ikke længere....