fbpx
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Magnus Monrad
Journalist på Otwn

I dag kan det være svært at finde ud af, hvem der flyver med droner i luften. Men i fremtiden skal det være meget nemmere. Det arbejder en SDU-startupvirksomhed nemlig for.

Ude i Videnbyen ved SDU i Odense sidder to unge mænd og arbejder på et produkt til deres virksomhed. Virksomheden hedder AirPlate og har til formål at sætte en nummerpladeudsender ind i drone, så man i fremtiden vil kunne identificere en drone med sin mobil.

Bag virksomheden er August og Troels, som begge to har læst både bachelor og kandidat på SDU. De var begge studerende, da de startede virksomheden, og da de skulle i gang med deres speciale og gerne ville lave noget med droner, fik de tilsendt en problemstilling, de både kunne skrive om og bygge en virksomhed op omkring.

- Vi kom i kontakt med Keld Jensen, der blandt andet står for at flyve blodprøver mellem Ærø- og Svendborg Sygehus med droner. Han kom på idéen om at lave nummerplader til droner, så man vil kunne få info på droneførerne.

- Man kan fx være i sommerhus, hvor nogle flyver med drone for sjov eller for at tage billeder eller lave noget video. Men hvis man ikke kan se dem, der flyver med dem, kunne man gå hen og blive lidt utryg over, hvad den laver og hvem der styrer den. Med vores produkt vil man nemt og hurtigt kunne scanne dronen, som udsender et signal med information om droneføreren, siger August Mader til otwn.

AirPlate fra SDU i Odense - otwn
Billede af AirPlate-enhed (til venstre) og en dronescanner-app (DroneScanner), hvor man kan se pilotens position (gul pin) og dronens position (blå pin) med ruten (blå linje). På app’en ved siden af det danske flag vises pilotens dronenummer. Foto: AirPlate

August og hans co-founder Troels Dupont Andreasen er ved at udvikle og bygge en smart anordning, der ikke vejer mere end 23g, som via wi-fi eller Bluetooth sender informationer om dronen. Det kan enten være information om personen, der flyver den, der minder om et kørekortnummer, som man vil kunne slå op på nettet.

- Vi kommer formentlig til at stå i en forholdsvist god position, fordi der er kommet en række nye regler på droneområdet, der gør at de skal være lettere at spore og genkende. Derfor er der brug for det produkt, som vi laver, fortæller August og bliver fulgt op af sin co-founder:

- Vi har været i snak med flere af de største danske dronevirksomheder. Vi er jo så heldige, at vi har en helt droneklynge i byen, hvor flere af dem holder til ude ved H.C. Andersen Airport. Så det er relativt nemt at komme i kontakt med folk, siger Troels.

Det seneste stykke tid er gået på at få testet deres produkt på rigtige droner og få feedback fra kunderne, som de kan bruge til videreudvikling af senderen. Og når produktet er godt nok, sætter de produktet på markedet.

Billede af AirPlate teamet først i artiklen: Øverst startende fra venstre imod højre: August Mader (CEO), Troels Andreasen (CTO), Jason Nnadozie (Embedded Engineer), Kristina Grudyté (Full Stack Developer), Nicolás Quiroga (Full Stack Developer), Catarina Jesus (Hardware Developer) og nederst Viktor From (Embedded Developer).

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Der er lutter smil og glade dage, når du træder ind i Custom Raw-butikken i Nørregade, og det er lige netop den stemning, som ejeren af butikken, Kasper, gerne vil skabe.