Spillestederne åbner: Livemusik er et essentielt livsgrundlag
#Otownerdit er indlægget på Otown.dk, hvor vi bliver klogere på Odenses mest spændende personligheder. Vi hører deres holdninger til byen, når de færdiggør sætninger om byens bedste og værste sider. Denne uges personlighed er Rasmus Gjerløff, der er marketingschef på Musikhuset Posten.
Går du til koncerter i Odense, så har du med garanti mødt Rasmus i et eller andet omfang. Det er ihvertfald højest sandsynligt ham, der har fortalt dig om koncerten, du er til.
Rasmus Gjerløff er nemlig marketingschef på Fyns største og ældste spillested Musikhuset Posten, hvor et af byens intime spillesteder Dexter er tilknyttet. Ifølge marketingschefen er den 6. maj - altså i morgen - en glædesdag. Her får landets spillesteder nemlig lov til at slå dørene op efter coronanedlukningen. Ifølge Rasmus er koncerter og livemusik en vigtig livseliksir, som kurer fordomme med musik.
- Musik er et essentielt livsgrundlag. Igennem musik og i særdeleshed livemusik samt fællesskabet herom opnår man en større tolerance, samhørighed og åbenhed overfor hinanden på tværs af kulturer, fortæller manden, der udover at formidle koncerter også selv har spillet koncerter i mange år.
I Odense har Rasmus én mission. Han vil være med til skrue op for livemusikken i alle genrer, nicher og kunstneriske retninger. Med andre ord: Han arbejder for, at du kommer til at høre noget, du ikke plejer at høre.
Mit yndlingssted i Odense er… lige dér, hvor jeg sammen med andre musikelskere befinder mig til en koncert. Det er stedet, hvor vi i fællesskab øver os i den ordløse indlevelse; hvor vi er nysgerrige i vores søgen efter det intime imellem afsender og modtager. Det sted kan man finde et hav af steder i Odense. I mit tilfælde sker det dog rigtig tit på Posten og Dexter.
Det bedste, der er sket i Odense er... at der er fart på - både kulturelt og byudviklingsmæssigt. Det buldrer og brager, spirer og blomstrer i alle hjørner og kroge.
Selvom jeg selvfølgelig har mine egne præferencer, er jeg vild med udviklingen over de senere år. Der kastes store og små bolde op, mange gribes igen. Der er højt til loftet, der satses, svedes, nytænkes og der fødes nye miljøer, fællesskaber og samarbejder på kryds og tværs.
Det værste der er sket i Odense er… ikke noget jeg har forsøgt at finde frem til. Jeg øver mig i at stille skarpt på de gode kreative tiltag for og i kulturen og vækstlaget og kigger med optimisme på de fremadrettede visioner for byen. Jeg lader alt det andet begrave dybt under letbanen.
Det mærkeligste jeg har oplevet i Odense er... at komme cyklende på en cykelsti, og først se et skilt med sætningen ”Tak fordi du tog cyklen”, efterfulgt af et ”Husk cykelhjelmen”, for så endeligt at blive mødt af et skilt med sætningen ”Odense – Fra Stor Dansk By Til Dansk Storby”. Alle tre budskaber fra samme afsender. Der er noget omkring sammenhængen i de budskaber der ikke… (gør selv sætningen færdig)
Det kendetegner en Odenseaner, at... være stolt og rigtig glad for gode tilbud og gratis parkering.
Hvis jeg var borgmester i byen ville jeg... gå af. Der rækker mine politiske evner ikke.
I Odense brænder jeg for… at styrke og udvide vores musikalske forståelse ved at udbrede og præsentere nichemusik, smalle genrer, ny musik, brændende musikere, excentrikere og kompromisløse kunstnere. Jeg vil være med til at gøre det tilgængeligt, i de bedste rammer og i størst mulig mængde.
Jeg brænder for at være med til at skabe en scene for vækstlaget, helt nye bands og artister og give dem en mulighed for at udtrykke og udvikle sig bedst muligt.
Jeg tror på, at musik er et essentielt livsgrundlag og at man igennem musik, og i særdeleshed livemusik og fællesskabet herom opnår større tolerance, samhørighed og åbenhed overfor hinanden på tværs af kulturer.
Foto: Line Svindt