fbpx
11. oktober 2022

Sprød bund og lækkert fyld: Lær at lave pizza på Odense Havn

artikel
 | 
Foto: 
Alfred & Camilla
Del artikel:
Lyt til artikel
Skrevet af:
Lisette Olesen
Journalist på Otwn

Alfred & Camilla laver pizzakursus på Odense Havn

Sprød bund og lækkert fyld kendetegner en perfekt pizza. Men hvordan laver du så den hjemme? Det vil kokkehuset Alfred & Camilla lære dig. Derfor inviterer de på pizzakursus.

-Du får tips & tricks til at bage i egen ovn, stenovn & grill. Og så skal vi naturligvis også SPISE pizzaen - og ha' det sjovt, fortæller Alfred & Camilla.

Det første pizzakursus finder allerede sted i morgen på Odense Havn. Men kokkehuset laver yderligere to kurser i efteråret.

Til pizzakurserne kommer du til at bage pizza i en stenovn. Foto: Alfred & Camilla

Pizza på bål

Den 12. oktober, den 18. oktober og den 26. oktober laver Alfred & Camilla pizzakursus i kokkehuset, som du finder på Sverigesgade 16.

I efterårsferien skruer Alfred & Camilla op for hyggen, hvor du til kurset den 18. oktober lærer at lave pizza over bål.

Det er ikke første gang, at Alfred & Camilla laver pizzakurser i Odense. Faktisk er Alfred & Camillas pizzakurser et af de populære arrangementer i kokkehuset, hvor man lærer at lave pizzaen fra bunden. Netop det at lave maden fra bunden af er en vigtig del af DNA’et hos Alfred & Camilla.

Pizzakurserne finder sted i morgen kl 17.00, tirsdag den 18. oktober (efterårsferien) klokken 17.00 og onsdag den 26. oktober klokken 17.00
Kurserne koster 349 kroner per deltager (ekskl billetgebyr) Foto: Alfred & Camilla

Gode oplevelser

-Vi skriver ikke ”hjemmelavet” på noget som helst, for hos os er det, at det er hjemmelavet en selvfølge, forklarer kok og ejer Brian Matzen i en video.

Alfred & Camilla er et kokkehus, der værner om det hjemmelavede samt fællesskabet i madlavningen. Det er et kokkehus med mange muligheder, hvoraf kurser og kokkeskole er en af dem.

-I bund og grund vil vi bare gerne lære dig at have det sjovt og hygge dig med de gode råvarer. Vi vil gerne skabe et hus, hvor du er med til at opleve lige det, jeg elsker ved min verden – netop det at lave mad. Hygge, sammenværet, sjov, smil og en fælles oplevelse med fokus på det bedste af alle ting i verden -At spise sammen og at være sammen, forklarer Brian

Alfred & Camilla har fået sit navn efter Brians bedsteforældre, som havde et hjem fyldt med kærlighed, fællesskab og god mad.

Kokkehuset er derfor et sted i Odense, hvor man samler byen om gode madoplevelser. Det kan være en champagnefestival eller et pizzakursus. Men du kan også leje huset til firmafester, bryllupper, workshops, konfirmation eller en god oplevelse med venner og familie.

Du finder Alfred & Camilla ved Sverigesgade 16 på Odense Havn

Artist of the week

Julius Holmgaard

Julius studere på UCL og er på nuværende tidspunkt i gang med et praktikforløb hos Tokerød +, hvor han sidder som UX-designer og laver flotte mock ups. I hans fritid bruger han blandt andet sin tid på at tegne skæve illustrationer

 

 

artikel
 | 
Folkene bag Brasserie Bordeaux, Iscafé Nørregade og Ishuset Stige Ø udvider porteføljen med endnu en restaurant på central placering i Odense.