Oplev stort nostalgitrip på Tidens Samling, hvor en ny udstilling åbner.
Museet åbner nemlig en ny særudstilling, hvor du kan rejse 50 år tilbage i tiden. Udover mødet eller gensynet med batik, hønsestrik og trompetbukser, kan du måske genkende noget af dagens Danmark i udstillingen.
- I 70’erne var man også meget bevidste om at genbruge ting. Bukser blev sprættet op og syet til nederdele. Vi smider ikke bare ting ud, lyder det fra museumsdirektør Cæcilie Ning Hage.
Hun fik idéen til udstilling ”Ung i 70’erne”, da hun ledte efter ting og tøj til 2 danske spillefilm, som foregår i 1970’erne. Tidens Samling udlejer jævnligt beklædning og rekvisitter til tv-serier såvel som store danske spillefilm. Senest har Cæcilie været i gang med at finde ting og tøj til en film om sangeren Flemming Bamse Jørgensen samt dramaserien ”Dansegarderoben” om dansepigerne i Cirkusrevyen. Begravet i de mange 70’er minder blev Cecilie ifølge hende selv hjernevasket til at lave en udstilling om perioden.
- Der er så mange fede strømninger og symbolikker fra den tid, som vækker minder. Du har Peru nederdelen, partisaner tørklædet, de farverede bleer mm., fortæller Cecilie.
Udstilling er indrettet således, at du besøger alt fra kollektivitet til det pæne borgerhjem. Du kommer også på visit i ungdomshyblen med diskolampe og tonerne fra Saturday Night Fever. Tingene og tøjet i særudstillingen er alt sammen fundet frem fra lageret og viser et stykke Danmarkshistorie. Meget af det er doneret til museet gennem tiden, og viser dig det 20. århundrede i Danmark på nært hold. Tidens Samling er et unikt museum i Danmark, hvor det i den permanente udstilling, er tilladt at sætte dig i møblerne, åbne skufferne, kigge i bøgerne og prøve tøjet.
Du kan opleve særudstillingen Ung i 70’erne fra på mandag, hvor udstillingen vil være på museet frem til jul.
Tarup Center huser Fyns største garnbutik, et verdensomspændende undertøjsbrand, en slagter med enestående delikatesser fra Odense og USA, en pub med plads til det hele og meget mere.
Restaurant Værdsat formerer sig til flere spiseoplevelser i Odense. Men hvad de færreste ved om smørrebrødssuccessen i Kongensgade er, at restauranten hjælper mennesker med specielle udfordringer. Ejeren vil nemlig gerne give tilbage til samfundet, som hjalp ham, da han var plaget af druk og dødsangst.
Fodbold-freestyleren Brian ”Brizze” Mengel har i flere år været god til at sætte fokus på, hvordan man også kan bruge en fodbold, og nu er han ved at indføre teqball til Danmark.
Inde ved Kongensgade ligger lokalerne til foreningen TUBA og deres datterforening Tubanu, der er et fælleskab for folk, som har haft alkohol og stoffer tæt inde på livet i deres opvækst.
Eva Holm og resten af Kulturmaskinen har fået bevilliget 2,1 millioner kr. til at udføre et projektforløb over tre år for at give mentalt belastede unge et pusterum.
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.