fbpx
Magnus Monrad
Journalist på Otwn
16. maj 2022

Danny skriver ph.d. om rum-jura: Det har fået større fokus i Danmark

interview
 | 
Del artikel:
Lyt til artikel
Foto af:
NASA/Kim Shiflett

Er der regler i det ydre rum? Hvem bestemmer dem? Hvad kan man kæmpe om derude? Det er blandt andet noget af det, som jurist Danny Johansen arbejder med og er ved at skrive om i sin ph.d.

Rumraketter, rumvæsner, fjerne planeter, satellitter, stjerner. Det er nok det første der popper op, når man tænker på det ydre rum. Over de seneste par år har kendskabet til rummet prydet mere i nyhederne verden over, men også i Danmark. Primært fordi nogle af verdens rigeste mennesker, heriblandt Elon Musk og Jezz Bezos, både er begyndt at sælge rejser til rummet, men særligt førstnævnte har også planer om at kolonisere planeten Mars.

I Danmark har rumrejser fyldt en del i nyhederne, da den danske astronaut Andreas Mogensen har været udsendt til den internationale rumstation, ISS, som én af få udvalgt til det første europæiske astronautkorps. Der var over 8.000 ansøgere, og danskeren var altså én af seks udvalgte. Derudover har Danmarks Tekniske Universitet, DTU, været inde over landingen af den seneste marsrover.

Men det er ikke helt det, som Danny Johansen, der er uddannet jurist fra SDU i 2020, er i gang med at skrive om.

- Jeg skrev speciale omkring de retlige rammer for at private kommer ud i rummet. Og nu har jeg fået muligheden for at skrive en ph.d. her på SDU, hvor det stadig er emnet omkring de private aktører og juraen bagved og omkring, som interesserer mig, fortæller Danny Johansen til otwn, og understreger kompleksiteten omkring rum-jura:

- Det er et generelt problem, hvem der tager skylden. Ikke så meget om det er Musk eller USA. Det er den med at finde ud af hvem der har skylden for en skade, hvis det så faktisk er Starlink, så får USA ansvaret, og kan efterfølgende kræve nogle penge af Starlink.

Foto: NASA/Bill Ingalls

Er det min eller din skyld?

Risikoen for sammenstød og langsigtede konsekvenser er så bare større, jo flere satellitter som kommer op.

Det er blandt andet rumtrakter, der er laver for flere år siden og underskrevet af flere lande og stater, som er med til at korrigere love og regler i rummet. Det er dog ikke nødvendigvis alle lande og stater, der ønsker at skrive under på nye traktater, da de lige nu har ret frie tøjler til mange ting.

- Lige nu er der mange bløde regler, som eksempelvis at alle aktiviteter skal være til gavn for alle stater. De hårde regler kan være brede og til fortolkning, såsom at man ikke må eje noget eller tage territorie i rummet. Men det kan også være at nogen mener at man godt må anvende et område til at udvinde og tage alle ressourcer som er der, uden at det skal fortolkes som at tage ejerskab, forklarer han.

Og hvilke ressourcer kan man så udvinde fra rummet? Det kan blandt andet være platin, vand, forskellige metaller og helium-3, som man kan bruge til at skabe energi. Disse ressourcer kan blandt andet udnyttes til at holde gang i forskellige processer på jorden i længere tid, da der er masser af disse ressourcer ude i rummet.

Godt samarbejde i rummet

Lige nu er der spændinger i hele verden på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Men selv Rusland og USA har et godt samarbejde, når det kommer til rummet. Faktisk er mange lande gode til at arbejde sammen, når det kommer til det ydre rum, fordi alle har noget at vinde ved at gøre det godt. Samtidig er der enighed om at give astronauter al den hjælp, de kan få brug for.

Og det er blandt andet samarbejde i rummet, som kan gøre noget godt for Danny Johansens ph.d.

- Jeg kommer på sigt til at skulle kigge på situationer, hvor private har lavet statsagtige handlinger i rummet. Så jeg skal blandt andet ind på diskussionen om, hvornår noget er til gavn for menneskeheden, og hvornår det bare er private interesser, afslutter Danny Johansen.

Det bliver altså spændende at følge, hvad juristen ender med at få ud af sin forskning og ph.d.-afhandling.

Spændende relaterede artikler

Et ledsagerjob, der blev til et særligt venskab: Sarah og Edis følges ad på løbestierne
 | 
Hvad der startede som et opslag på Facebook om et ledsagerjob, er i dag blevet til et venskab for livet for to unge odenseanere. Et særligt venskab, hvor fælles målsætninger og mod på nye udfordringer er omdrejningspunktet.
En brændende ildsjæl: Sune Vesterlund har genoplivet Midtfyns Festival
 | 
Det stod som skrevet i stjernerne. Efter utallige overvejelser skulle det være Sune Vesterlund Larsen, der genoplivede Midtfyns Festival efter mere end 15 år i graven.
10 år med Spørg Casper: En drengerøv, der prøver at virke sejere end han er
 | 
Vi er kun et par dage fra 10-årsdagen for Spørg Caspers allerførste video på YouTube. Mød personen bag karakteren, som i virkeligheden slet ikke er så vild og tosset.
artikel
 | 
Semesterstartsfesten slog alle rekorder i 2021 og holdet bag har taget en masse læring med til i år, hvor ambitionerne for antal gæster er endnu større, men hvor pladsen også er udvidet markant.