fbpx
Magnus Monrad
Journalist på Otwn
12. januar 2023

Ildsjæl med stort I og Fynbo med stort F: Caroline har skabt et unikt arbejdsmiljø på Hotel Odeon

interview
 | 
Del artikel:
Lyt til artikel
Foto af:
Kent Rasmussen, Hotel Odeon

Caroline har qua sit arbejde som receptionistkoordinator på Hotel Odeon i byens nyeste kvarter set byen forvandle sig på tætteste hold. Og hun har i en ung alder selv været med til at skabe den udvikling ved at samle hotelpersonale og forankre en familiær arbejdskultur på en helt ny arbejdsplads.

Der findes ildsjæle i mange former rundt om i byen, og nogle gange er det dem i det skjulte, vi også sætter fokus på. Nu skal du læse om Caroline Sørensen, der er ret så udadvendt og får energi fra de mennesker, hun møder i sin hverdag, i jobbet som receptionskoordinator på Hotel Odeon. Hvilket hun har været lige siden åbningen i 2018.

Caroline Sørensen fyldte 30 år tilbage i december og står til dagligt for driften af receptionen sammen med sin kollega, Anne. Derudover arbejder hun tæt sammen med hotelchefen, eller værtinden, som de ynder at kalde det, Tinna Larsen.

- Vi har service i øjenhøjde med vores gæster. Derfor går vi ikke op i titler, så Tinna er ”værtinde”, og min og Annes titel er ”receptionskoordinatorer” i stedet for ”receptionschefer”. Vi skal nok stå frem som de ledere, vi er, når der er brug for det, men ellers er vi alle ansatte på lige vilkår og har lige meget indflydelse på, om vi lykkes i hverdagen, fortæller Caroline Sørensen til otwn.

- Jeg vil selvfølgelig gerne anerkendes i mit arbejde. Man kan have nok så mange titler, men hvis man ikke er glad, for det man laver, så er titlen jo ligegyldig. Derfor går jeg heller ikke op i, om jeg er receptionschef eller koordinator.

Caroline er af sine kollegaer blevet beskrevet som at have haft en stor og positiv indflydelse på arbejdsmiljøet, der gør det hyggeligt og familiært at arbejde på Hotel Odeon. Og det er også den slags værdier, som Caroline Sørensen sætter pris på ved at gøre det, som hun gør.

- Man kan gøre forholdsvist små ting, der har kæmpestor betydning for gæsten, og det er så fedt at se, hvordan folk reagerer på nærværende service. Det handler om at give dem gode minder med hjem, som de kan fortælle videre til andre, forklarer Caroline.

caroline-sørensen-hotel-odeon-otwn
Foto: Kent Rasmussen, Hotel Odeon

Går op i kollegaernes trivsel

Det er ikke kun gæsterne, hun går op i. Hun har stort fokus på at gøre Hotel Odeon til en god arbejdsplads for de ansatte. Det handler for hende også om at skabe så meget glæde blandt hendes kollegaer som muligt. Hun ønsker at skabe en holdånd og et ejerskab, der gør, at man yder den bedste service - både overfor gæsterne og hinanden.

- I den her branche sker der rigtig meget. Der er nye tendenser, nye muligheder og nye udfordringer, der kræver innovative og kreative løsninger. . Derfor har jeg lært at elske planlægning og processer, der får os hen imod vores fælles mål lyder det fra Caroline Sørensen.

caroline-sørensen-hotel-odeon-otwn
Foto: Kent Rasmussen, Hotel Odeon

Et nærmest familiært bånd

Og særligt samarbejdet med Tinna Larsen har gjort et stort indtryk på Caroline lige siden, hun var til samtale første gang. Hun var egentlig lige startet i et nyt job, men tog alligevel til samtale med hotelchefen, Tinna, og Odense Sport & Events direktør, Enrico. Til anden samtale var der et eller anden kemi mellem Tinna og Caroline.

- Det var Tinna, der fra start af satte holdet, og da vi talte sammen, så var der bare en helt særlig gnist i rummet. Vi var begge passionerede omkring arbejdet, og så måtte jeg bare indse, at jeg ville være med til at starte Hotel Odeon op. Tinna og jeg er meget forskellige i vores måder at arbejde på, men vi respekterer og tror så meget på hinanden, har det supersjovt sammen, så har vi bare hinandens ryg og bakker hinanden op, når det er nødvendigt. Hun var faktisk med til min fødselsdag i december, og det siger vel også lidt om, hvor tætte vi er gået hen og blevet de sidste fire år, siger Caroline Sørensen, der ikke kunne lade være med at smile, så snart Tinna blev nævnt.

Og arbejdet har virkelig også vist sig at bære frugt. Sidste år havde de nemlig belægningsrekord på hotellet og havde dermed også deres travleste år. Det har udfordret de ansatte, men der er også blev ansat nye og skabt et hold, der har lært at arbejde sammen og yde den bedste service over for hotellets gæster.

caroline-sørensen-hotel-odeon-otwn
Foto: Kent Rasmussen, Hotel Odeon

Øje for detaljerne

Arbejdet kommer dog heller ikke helt uden arbejdsskader, hvilket Caroline oplever, når hun er ude at rejse og spotter nogle ting på andre hoteller, som hendes familie ikke nødvendigvis observerer.

- I og med, at Hotel Odeon er så lækkert et hotel, så sætter det også klare rammer for, hvor høj servicen skal være, og der sætter vi en stor ære i at være i øjenhøjde med vores gæster, så de altid føler sig hørt og forstået - og ikke mindst at de føler sig hjemme- hvilket jeg synes er særligt ved vores hotel. Der kan jeg måske godt præge stemningen lidt, når jeg er på ferie med min familie og lægger mærke til nogle ting, jeg ikke synes er af en vis standard. Til gengæld er jeg den første til at rose personalet, hvis der er noget, de virkelig gør godt, fortæller Caroline Sørensen.

Caroline glæder sig til fortsat at lave det, hun elsker, og blive ved med at udvikle sig selv og hele hotelbenet i Odense Sport & Event.

Spændende relaterede artikler

Ildsjæl med stort I og Fynbo med stort F: Caroline har skabt et unikt arbejdsmiljø på Hotel Odeon
 | 
Caroline har qua sit arbejde som receptionistkoordinator på Hotel Odeon i byens nyeste kvarter set byen forvandle sig på tætteste hold. Og hun har i en ung alder selv været med til at skabe den udvikling ved at samle hotelpersonale og forankre en familiær arbejdskultur på en helt ny arbejdsplads.
Nyt band brager igennem på landets store radio- og tv- stationer: Giver en fuckfinger til hamsterhjulet
 | 
Selvom den odenseanske trio kun har udgivet én sang, så bliver de dagligt spillet i radioen og har netop optrådt på landsdækkende tv. Sammen er bandet Fräulein en del af en stor bølge af odenseanske musikere, som lige nu indtager hitlisterne, koncertsalene og festivalscenerne.
Et ledsagerjob, der blev til et særligt venskab: Sarah og Edis følges ad på løbestierne
 | 
Hvad der startede som et opslag på Facebook om et ledsagerjob, er i dag blevet til et venskab for livet for to unge odenseanere. Et særligt venskab, hvor fælles målsætninger og mod på nye udfordringer er omdrejningspunktet.
artikel
 | 
HATO Medical Technologies er stiftet af ambulanceredder Steffen Yndal og investor Stefan Johansen for at udvikle teknologier, der skal revolutionere og opdatere den nuværende teknologi inden for måling af hjertesygdomme.